nærmere bestemt omfang, jf. grundlovens § 20), 498498. »Ein hinreichend qualifizierter Verstoβ des Gerichtshofs gegen das Prinzip der begrenzten Einzelermächtigung lässt sich nicht feststellen.« og at dette gælder både a) anvendelse af ligebehandlingsdirektivet, 2000/78, på tilfælde, hvor der tilsigtedes hjælp til ældre arbejdsløse lønmodtagere (underforstået: forfatningsdomstolen ser formentlig ingen aldersdiskriminering i sagen), b) og virkningen i national ret af et direktiv, der endnu ikke er implementeret, og c) antagelsen om et generelt forbud mod aldersdiskriminering.
Forfatningsdomstolen er som nævnt bestemt ikke blind for manglerne ved Mangold. I den foregående præmis (pr. 70) redegør forfatningsdomstolen for selvmodsigelserne i Mangold, hvor den engelske og franske version af dommens pr. 74 tyder på, at dommens resultat overvejende støtter sig på et almindeligt forbud mod aldersdiskriminering, 499499. »in the second place and above all«; »en second lieu et surtout«. – Den danske tekst i pr. 74 er som bekendt: »for det andet, og frem for alt ...«. mens blandt andet den tyske version af dommens præmis 78 tyder på, at dommen overvejende støtter sig på direktivets artikel 6, stk. 1. 500500. »insbesondere Artikel 6 Absatz 1 der Richtlinie 2000/78«. – Den danske tekst i pr. 78 er som bekendt: »navnlig artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78«. Desuagtet konkluderer forfatningsdomstolen som nævnt (pr. 71), at Mangold ikke i tilstrækkelig kvalificeret grad strider mod princippet om overladelse af nærmere afgrænsede kompetencer til EU.
Heller ikke kravet i Mangold om at anvende direktiv 2000/78, før det var implementeret, udgør ifølge forfatningsdomstolen en overskridelse af EU-Domstolens beføjelser (pr. 75).
Forfatningsdomstolen bemærker (pr. 77), at EU-Domstolen i flere domme har fastholdt, at et direktiv ikke kan skabe pligt for den enkelte, 501501. Facini Dori, C-91/92, og Pfeiffer, C-397-403/01. og at Mangold passer ind i denne linje. Samtidig har EU-Domstolen imidlertid også fastholdt, at direktivstridige nationale regler skal undlades anvendt i en tvist mellem private. 502502. CIA Security, C-194/94, og Unilever, C-443/98. Forfatningsdomstolen bemærker, at EU-Domstolen med Mangold skaber en ny kategori af direktivers ’negative’ virkning, nemlig når den kræver den negative virkning anvendt i tilknytning til et direktiv, der endnu ikke er implementeret.
Forfatningsdomstolen accepterer denne nyskabelse, idet den herved (stadig pr. 77) henviser til, at dette princip alene tjener til at effektuere medlemsstaternes bestående forpligtelser, og at princippet således ikke