Se f.eks. Aalborg Byrets dom af 2. maj 2013. En erhvervsdrivendes reklamekampagne på nettet ansås for vildledende, fordi kampagnens opbygning og opsætning i tekst og billede kunne give forbrugerne indtryk af, at formålet med kampagnen var at markedsføre en kendt skokæde, fordi kampagnen kunne give forbrugerne indtryk af, at de fik et gavekort på 200 kr. til sko for 5 kr. samt et VIP-medlemskab hos den erhvervsdrivende »kvit og frit«, og endelig fordi oplysningen om, at der var tale om tegning af et abonnement, og at der ville blive hævet 270 kr. om måneden på forbrugerens konto, hvis medlemskabet ikke blev opsagt forinden, var placeret allernederst på siden mellem en række andre oplysninger og sidst i teksten. Endvidere var oplysningen om, at det var gratis at handle, og at forbrugeren ikke bandt sig til noget, anbragt i teksten før oplysningen om, at forbrugeren aktivt skulle opsige abonnementet for at undgå løbende betaling. Den erhvervsdrivende blev idømt en bøde på 60.000 kr. Se Forbrugerombudsmandens sag nr. 12/02841.

Se tilsvarende Forbrugerombudsmandens sag nr. 12/02501. En erhvervsdrivende udbød en konkurrence på nettet, hvor det med store bogstaver var anført: »Vind 1.000 kr. til [navnet på en større dansk butikskæde]«. Med lidt mindre bogstaver var det anført, at »alle deltagere modtager 100 kr. gavekort til [butikskædens navn] og samtidig 7 dages prøveadgang til [en tjeneste udbudt af den erhvervsdrivende]«. Herefter skulle deltagere oplyse navn, adresse, køn, telefonnummer, e-mail mv. Nedenunder var det med ganske små bogstaver midt i en tekst, der omtalte gavekortet mv., anført, at prøveabonnementet løb videre til en pris af 295 kr. pr. måned, når prøveperioden var udløbet. Forbrugerombudsmanden udtalte, at brug af udtrykkene »prøvemedlemskab«, »prøveadgang« o.lign. i sig selv skaber en forventning hos forbrugeren om, at der ikke indgås en løbende aftale, idet en prøveperiode normalt betyder, at forbrugeren kan prøve en vare eller tjeneste, inden han beslutter, om han vil indgå en aftale. På den baggrund og under henvisning til den grafiske opsætning af tilbuddet og det forhold, at det ikke var tydeligt oplyst, at forbrugeren samtidig indgik en abonnementsaftale, fandt Forbrugerombudsmanden, at annoncen var vildledende efter den tidligere markedsføringslovs § 3. ¹⁸18. Se tilsvarende Forbrugerombudsmandens sag nr. 12/12324 og sag nr. 13/01103, hvor den erhvervsdrivendes fremgangsmåde blev anset for at være i strid med vildledningsforbuddet i den tidligere markedsføringslovs § 3. Se også Forbrugerombudsmandens sag nr. 12/030318. Forbrugere, der havde deltaget i en undersøgelse på nettet, blev ringet op af en telefonsælger, der tilbød en dvd-film som tak. Forbrugerne modtog kort tid efter filmen og oplysning om, at der var indgået aftale om et abonnement. Forbrugerombudsmanden fandt, at det kommercielle formål med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse ikke var at tilbyde en billig film, men at tilbyde et medlemskab af en filmklub. Den erhvervsdrivende skulle oplyse om »det kommercielle formål med henvendelsen« under telefonsamtalen lige efter oplysninger om den erhvervsdrivende (jf. nu forbrugeraftalelovens § 11, stk. 3).