og kapitalselskabet, altså udfoldes sig i en selskabsretlig kontekst. ⁷¹²712. Vedtægterne kan naturligvis rumme andre bestemmelser end dem, der angår dette forhold mellem kapitalejere og kapitalselskabet, jf. SL §§ 28-29. Som eksempler herpå fremhæver vejledningen fra juli 2010:

Erhvervsstyrelsens krav om, at bestemmelser, der regulerer kapitalejernes forhold, må angå deres forhold til kapitalselskabet og ikke blot deres relationer inter partes, forekommer berettiget, da selskabslovgivningen, som hjemler registrering og offentliggørelse af vedtægterne, er tilsvarende begrænset. Vedtægterne forpligter som nævnt alle, herunder nuværende og fremtidige kapitalejere, når vedtægterne er registreret og offentliggjort, men kapitalejerne kan ikke opnå denne særlige lovfæstede tredjemandsvirkning af deres aftaler i videre omfang, end selskabsloven rækker. Det er da heller ikke en almindelig beføjelse ved andre private aftaler uden for selskabslovens område.

Opremsningen af forhold ovf., som har fornøden vedtægtsrelevans, er ganske vidtrækkende. Når denne praksis alligevel under tiden ikke opfattes som tilstrækkelig i relation til kapitalejernes aftaler, skyldes det, at sådanne aftaler ofte følger den sædvanlige skabelon for private aftaler, hvor pligtsubjektet for den tilstræbte normering er de personer, som indgår aftalen. Men herved overses det, at vedtægterne netop ikke er en aftale mellem kapitalejere, men et selskabsretligt instrument med en særlig lovfæstet tredjemandsvirkning. Som Schans Christensen har formuleret det, lever selskabsretten og aftaleretten hvert sit liv i denne henseende. ⁷¹³713. Schans Christensen, Selskabsloven med kommentarer (2012), s. 282. Det er således ofte nødvendigt at oversætte den privatretlige aftale til den sel-