skabsretlige kontekst. Det er i den sammenhæng vigtigt at tage højde for, at kapitalselskabet ikke er et personselskab. Kapitalejeren qua person er som udgangspunkt irrelevant for den kapitalselskabsretlige regulering, der i stedet angår kapitalandelene og deres retspositioner, og som kun afledt deraf angår kapitalejerens rolle som ejer af en eller flere kapitalandele. Kapitalejerens retsstilling i kapitalselskabet afhænger således af de retspositioner, som er knyttet til kapitalandelene.

Kapitalselskabsretten forfølger dog ikke den fiktion, som kapitalselskabet udgør, så langt, at det helt ignoreres, at kapitalandelene ejes af en person, der udøver de retspositioner, kapitalandelen hjemler. Der kan således lægges vægt på denne persons subjektive forhold og ydre adfærd, f.eks. i afgørelsen af, om vedkommende udøver sine beføjelser efter kapitalandelene retmæssigt, og det er dermed ikke kapitalselskabsretten fremmed også at lægge vægt på kapitalejeren som person. Men det er altid en afledet vurdering, hvor kapitalandelene og deres retspositioner er i centrum, ikke kapitalejeren.

Hvis man derfor ønsker at overføre en privat aftale mellem kapitalejere til kapitalselskabets vedtægter, må man lade reguleringen knytte til kapitalandelene og indrette den normering, som aftalen tilsigter, på de retspositioner, som kapitalandelene hjemler. Man vil i så fald opdage, at kapitalselskabet er meget fleksibelt, og at kapitalandelenes retspositioner kan varieres, hvilket selskabsretligt udtrykkes sådan, at kapitalandelene er opdelt i forskellige klasser, jf. SL § 45, 1. pkt.

Det kan dog stadig indvendes, at det ikke er muligt fuldt ud at overføre alle de forhold, som kan normeres ved den private aftale mellem kapitalejerne til kapitalselskabets vedtægter med den virkning, at aftaleparterne herved opnår den tredjemandsvirkning, som vedtægterne nyder. Men det er forkert for aftaleretten at misunde selskabsretten denne effekt uden at acceptere de særlige forudsætninger og begrænsninger, som gælder for selskabsretten og dermed for vedtægterne. En aftale mellem kapitalejere er således lige så gyldig, som enhver anden aftale efter aftaleretten, jf. afs. 1 ovf., men kan altså ikke altid smykke sig med selskabsrettens mere vidtgående gyldighed uden at indrette sig efter de begrænsninger, der gælder for selskabsretten.