- 3 Den enkelte forfatters interessefelt kan bestemme afgræsningen: Den forfatter, der har beskæftiget sig med selskabsret, vil være mere tilbøjelig til at anse reglerne herom som mere almindelige end sørettens (og omvendt for en forfatter, der især har behandlet søretten). 782782. Ibid. s. 112.
- 4 Der tages alt for lidt hensyn til, hvorledes retsstoffet bliver til i praksis, nemlig gennem standardiserede kontraktsvilkår: 783783. Ibid. s. 112 f. Retsstillingen mellem parterne bestemmes af agreed documents eller individuelle standardkontrakter udarbejdet af den ene part. I de fleste andre tilfælde er indholdet af købekontrakten, forsikringspolicen eller pantebrevet afgørende.
- 5 Reglerne om kreditorskifte hører slet ikke hjemme i obligationsretten, men i tingsretten. Disse regler skal samles i en særlig fremstilling om alle former for overdragelse. 784784. I artiklen, der er fra 1973, anføres, at en sådan fremstilling vil komme med Brækhus’ Omsetning og kreditt, hvilket også skete (de sidste dele dog kun som stencils). Den nuværende opdeling af stoffet er »forvirrende for de studerende og ikke helt ufarlig for praktikere«. 785785. Jf. Steen-Olsen i Jussens Venner 1973 s. 115.
- 6 Den lidt besynderlige opdeling mellem aftale- og obligationsret kunne man derimod med fordel have afholdt sig fra: Særligt burde de ulovfæstede regler om aftalers fortolkning og udfyldning medtages som gennemgående stof i obligationsrettens almindelige del. 786786. Ibid. 115 f.
- 7 Endelig burde den almindelige forudsætningslære være omtalt i obligationsrettens almindelige del. 787787. Ibid. s. 116. Se tilsvarende Torsten Iversen i Mads Bryde Andersen m.fl. (red.): Aftaleloven 100 år (2015) s. 352.
En række andre kritikpunkter opregnes: 788788. Der renonceres på at give henvisninger til hver sætning, men ved at gå til kilden (Steen-Olsen i Jussens Venner 1973 s. 105 ff.) kan man forvisse sig om, at der er dækning. I de obligationsretlige fremstillinger er der for mange postulater. Henvisninger til speciallitteraturen er en dårlig substitut for at give en kortfattet, saglig begrundelse. Det hele får et abstrakt og livsfjernt præg. Dommerperspektivet – konfliktløsning – tillægges for stor vægt på bekostning af det praktiske livs behov – konfliktforebyggelse. De generelle retsprincippers tid synes at være omme, og deklaratoriske regler spiller ingen større rolle i praksis, hvor kontrakterne regulerer retsstillingen. Jul. Lassens fremstilling var et stort fremskridt, men dengang var der næsten ingen love. 789789. Dette udtalte Jul. Lassen selv i U 1918 B s. 17: »Lovstof var der jo [...] ikke meget af.« De atypiske tilfælde tillægges for stor vægt i forhold til normalsituationerne. Reglernes sam-