Gomards program fastslår nogle grundlæggende mål for fremstillingen: Den vil ikke kun referere, men også kritisere. Den har sigte på nutidens behov og hviler på den aktuelle samfundsmodel: markedsøkonomi under offentlig kontrol. Den vil behandle reglerne, deres indhold og samspil, men også deres formål og funktion. Programmets omtale af »frihedsgrader« og »tolerancerne« i juridisk metode viser, at der kan gives sikre svar i alle tilfælde. Det betones, at retten forandrer sig (»levende organisme«), og at både subjektive og objektive faktorer spiller en rolle. Programmet er – ligesom Jul. Lassens og Ussings – på én gang både teoretisk (konstruktivt) og praktisk (pragmatisk).
En fremstilling af obligationsrettens almindelige del må på den ene side ikke udarte til »gold Dogmatik«, 817817. Jf. Jul. Lassen i TfR 1896 s. 336. »den formelle Skolastik« 818818. Udtrykket er Fr. Vinding Kruses, se U 1912 B s. 50. Lignende vendinger anvender han i TfR 1919 s. 235 og s. 238 (anmeldelse af N. Cohns doktorafhandling). eller »den konstruktive retsvidenskab«, 819819. Jf. Stang i TfR 1924 s. 441. men må på den anden side heller ikke opgive enhver systematisk orden eller juridisk begrebsdannelse. Lassen var vokset op med den konstruktive metode og ordnede stoffet efter den tyske systematik, men han ville finde »de Retssætninger, der virkelig leves paa i det danske Retssamfund«. 820820. Jf. Jul. Lassen i U 1918 B s. 17. Ussing var i ét og alt Lassens elev, men fortsatte og forstærkede udviklingen i »realistisk« retning. Efter min vurdering var både Jul. Lassen og Ussing gennemgående uovertrufne til at finde et passende forhold mellem konstruktion og realisme, teori og praksis, system og individualitet samt skøn og regel. 821821. Jf. Stang i TfR 1924 s. 456 f., jf. s. 448 f. (om Lassen) og Illum (om Ussing) i forordet til Festskrift til Ussing (1951). Sml. N. Cohn (om både Lassen og Ussing) i Juridisk Tidsskrift 1931 s. 261 f., hvis kritik af Lassen til dels kan skyldes Cohns bristede professoratsdrømme. Hans doktorafhandling var i hvert fald tilegnet Lassen »i Ærbødighed«. Derimod har Gomard måske på visse punkter i for høj grad betonet det individuelle tilfældes konkrete løsning på bekostning af regeldannelsen. 822822. Jf. Mads Bryde Andersen i Festskrift til Bernhard Gomard (2001) s. 13 om Gomards »singulære problemanalyse«. Se også Peter Pagh i UfR Jubilæumsskrift (2017) s. 68.
Abstraktioner, definitioner og konstruktioner hører til juraens inderste væsen. Loven er i sig selv en abstraktion, jf. Fr. Vinding Kruse i U 1912 B s. 49. Den specielle del består også af abstraktioner, f.eks. er »lejeaftalen« en abstraktion, jf. Jul. Lassen i TfR 1895 s. 293. Abstraktionerne hører for så vidt til al videnskab, fordi de forskellige fænomener skal kategoriseres og systematiseres, men i retsvidenskaben er de særlig vigtige, jf. Stang i TfR 1924 s. 452 og Borum i J 1948 s. 379 f. og s. 382. Om definitioner i retsvidenskaben henvises til Jul. Lassens stadig læseværdige artikel i U 1923 B. s. 310 ff. Konstruktionerne var ifølge N. Cohn grundlaget for »juridisk Tænkning« og forudsæt-