Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

ningen for »den særlig videnskabelige Bearbejdelse af Retsstoffet«. ⁸²³823. Jf. Cohn i Juridisk Tidsskrift 1931 s. 261 f. med henvisning til forordet til »Livsforsikringskravets formueretlige Behandling« (1918) og Juridisk Tidsskrift 1928 s. 9 ff. Hurwitz skrev i en anmeldelse i U 1941 B s. 110 følgende: »En Advarsel mod konstruktive Metoders Overdrivelser er for øvrigt i Dag mindre aktuel for dansk Retsvidenskabs Vedkommende. Der kan nu snarere være Grund til at advare mod en for vidtgaaende Brug af Henvisninger uden nærmere Begrundelse til det »realt tilfredsstillende«, den »jævne sunde Sans’ Krav« etc.«

Mads Bryde Andersen har peget på en række punkter, et tidssvarende program bør udvides med: Der må gøres rede for de interne og eksterne afgrænsningsproblemer i obligationsretten ⁸²⁴824. Jf. Mads Bryde Andersen i Festskrift til Bernhard Gomard (2001) s. 10 og s. 21 ff. (dvs. eksplicit redegøres for, hvilket stof der er medtaget i den almindelige del, og hvorfor), og der må i højere grad tages hensyn til retsudviklingen i EU og internationalt, herunder ved inddragelse af komparative indslag (bl.a. ved henvisninger til »privatkodifikationerne« i DCFR og UPICC). ⁸²⁵825. Ibid. s. 17 ff. Han nævner også, at det må overvejes, om der skal inddrages ikke-juridiske indslag i formueretten. ⁸²⁶826. Ibid. s. 19 f. Særligt fremhæver han behovet for en »hensynslære« i obligationsretten. ⁸²⁷827. Ibid. s. 20 f.

Nogle af disse punkter har fra begyndelsen indgået i Gomards »Obligationsret«, selv om de ikke udtrykkelig er fremhævet i hans program. F.eks. indeholder bøgerne løbende en række oplysninger om fremmed ret. Andre af punkterne er (af gode grunde) først kommet til senere. Siden 2. udg. af »Obligationsret, 3. del«, som jeg udgav i 2009, gives der f.eks. også henvisninger til PECL, DCFR og UPICC. Retsudviklingen i EU inddrages også, om end kun indirekte, derved at mange nationale regler i dag har baggrund i et EU-direktiv (således f.eks. om renter, betalinger og produktansvar). Derimod indgår ikke-juridiske indslag stort set ikke i fremstillingen, og en særlig hensynslære findes heller ikke.

Hvad de ikke-juridiske indslag angår, stiller jeg mig skeptisk til værdien af at bruge plads og tid herpå. De eksempler, Mads Bryde Andersen anfører, vedrører alle disputatsarbejder, hvor forfatterne måske har været under et særligt pres for at leve op til et virkeligt eller indbildt nyhedskrav. I hvert fald kan dette nyhedskrav efter min opfattelse undertiden