denne som erhverver i henhold til en aftale om overdragelse. Så langt som man med ovenstående vil mene, at GBL § 28 – som motiveret i Udkast (1935) – ikke stiller krav til modregning med krav, som udspringer af samme retsforhold som modfordringen, er resultatet givet, jf. ovenfor: Med modkrav, som udspringer af samme retsforhold som hovedfordringen, falder man tilbage på hovedreglen i GBL § 27, dvs. at konnekse modkrav behandles som indsigelser.
Uanset hvorledes man vægter begrundelserne, er sagen klar: ved afgørelsen af, om et modkrav er konnekst er det i første række afgørende, om modkravet udspringer af samme retsforhold som hovedfordringen. 889889. Se eksempelvis Torsten Iversen: Obligationsret, 3. del, 3. udgave (2018) s. 256 og Bo von Eyben m.fl.: Lærebog i obligationsret II (2014) s. 177, begge med angivelse af det relevante kriterium som »samme retsforhold«. Dette er dels lovens eget udgangspunkt, hvor talen er om negotiable gældsbreve, jf. GBL § 18, stk. 2, (og forarbejderne hertil), dels klart forudsat ved simple fordringer, jf. formuleringen af GBL § 28 (og forarbejderne hertil) og endelig fastslået i højesteretspraksis, jf. bl.a. U 2011.1267 H, hvor et løbende samhandelsforhold blev anset for »én vedvarende samhandelsaftale«, jf. om dommen nedenfor i afsnit 4.
At spørgsmålet om konneksitet kan besvares bekræftende, når det kommer til krav, der udspringer af samme aftale, 890890. Se eksempelvis Illum: Modregning i Konkurs (1934) s. 212: »Begrænser man Modretningsretten [...], fornægter man i samme Omfang selve den Ide, som ligger til Grund for det Afhængighedsforhold, som i moderne Ret karakteriserer de gensidigt bebyrdende Aftaler«. Se også Ussing: Obligationsret, almindelig del, 4. udg. (1967) s. 369: »Konnekse er navnlig krav, der udspringer af samme gensidig bebyrdende kontrakt«. Se endelig Sjuur Brækhus i Festskrift til Kristen Andersen (1977) s. 58: »Kontrahentenes ydelser og modydelser under en och samme kontrakt, och på surrogater for disse ydelser, er altid konnekse.« Selv om den udvidede modregningsadgang kan begrundes i ydelsernes afhængighedsforhold, må den antages at gælde også uden for sådanne tilfælde, jf. Ussing loc. cit. – Se endvidere Lars Henrik Gam Madsen: Modregning med uklare krav (2009) s. 70: »I det væsentligste udspringer kravene af samme gensidigt bebyrdende kontrakt.« – Hos sidstnævnte forfatter hedder det rammende s. 69 f., at der »alene må sondres mellem konnekse og ikke-konnekse modkrav. Begrebsmæssigt kan der således ikke blive tale om grader af konneksitet [udhævet her].« er (naturligvis) ikke ensbetydende med, at ethvert spørgsmål om modkravs stilling i samhandelsforhold besvares ud fra dette kriterium. Lovens anvisning – og Højesterets praksis – giver imidlertid anledning til at udsondre disse klare til-