levering af en vare af netop f.eks. det erstatningskrav som følger af misligholdelsen. 904

Det kan i øvrigt tilføjes at også hensynet til forudsigelighed i retsforholdet taler imod misligholdelsestidspunktet som afgørende for, hvornår modkravet må anses for stiftet: Det er således ofte både faktisk og bevismæssigt vanskeligt at fastslå, hvornår misligholdelse må anses for indtrådt, hvornår forskellige krav i anledning af samme kontrakt måtte anses for stiftet (ofte på forskellige tidspunkter), og hvornår den beløbsmæssige opgørelse (modkravet), som i praksis ofte vil udvikle sig størrelsesmæssigt over tid, må anses for stiftet med hvilket beløb. Antagelsen af, at misligholdelsestidspunktet må lægges til grund rejser således flere spørgsmål, end det besvarer. Men selv når et tidspunkt for eksempelvis misligholdelse og erstatning kan fastlægges med fuldstændig sikkerhed, må aftaletidspunktet som nævnt lægges til grund.

Det er efter GBL § 28 endvidere nødvendigt at tage stilling til, hvornår fakturaskyldneren havde en sådan viden eller burde-viden, at han er afskåret fra at modregne med herefter erhvervede modkrav. Financieren skal til opnåelse af kreditor- og omsætningsbeskyttelse give skyldneren »meddelelse om overdragelsen«, jf. GBL § 31, hvilket samtidig har den effekt, at fakturaskyldneren ikke længere kan påregne modregning i den overdragne hovedfordring med senere stiftede modfordringer. Dette skyldes, at en meddelelse, der opfylder kravene i GBL § 31, vist nok undtagelsesfrit vil fratage sælgeren legitimationen til at modtage betaling fra køberen. 905 Financieren kan give fakturaskyldneren en forhåndsdenunciation med eksempelvis den ordlyd, at »financieren har fået sikkerhed i alle nuværende og fremtidige fakturakrav mod fakturaskyldneren [NN]«. Dette kan eksempelvis komme på tale, hvor der er indgået en rammeaftale mellem kreditsælgeren og financieren med dette indhold. En forhåndsdenunciation som den nævnte har ikke »tilbagevirkende kraft« som sikringsakt for endnu ikke bestående fordringer, men får først virkning