»Hvis [Ankenævnet for Patienterstatningen] kommer frem til, at betingelserne for at anerkende en patientskade ikke er opfyldt, så ændrer nævnet afgørelsen til skade for patienten. Det kaldes reformatio in pejus.
Det betyder, at ankenævnet ændrer Patienterstatningens afgørelse, så patienten slet ikke er påført en patientskade. I ankenævnets afgørelse bliver Patienterstatningens eventuelle senere afgørelser om erstatning ophævet, fordi de ikke skal gælde længere. Der er nemlig ikke grundlag for at give erstatning, når patienten ikke er påført en patientskade.
...
[Ankenævnet for Patienterstatningen] afgør ikke, om erstatningen kan kræves tilbage. Den beslutning træffes af den part, der har udbetalt pengene, det vil sige regionen eller forsikringsselskabet.
Muligheden for at kræve pengene tilbagebetalt findes i almindelige, uskrevne grundsætninger om tilbagebetaling (conditio in debiti).
Hvis regionen eller forsikringsselskabet kræver pengene tilbage, og patienten ikke er enig i det, er der en uenighed, som i sidste ende kan afgøres af domstolene.«
Denne meddelelse viser bl.a., at Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 30. januar 2012 var i overensstemmelse med nævnets praksis, og at nævnet sondrer mellem ændring/ophævelse af en afgørelse til skade for patienten på den ene side og spørgsmålet om tilbagesøgning af allerede udbetalte erstatninger/godtgørelser på den anden side. 10391039. Dette svarer til, hvad der er antaget i den forvaltningsretlige litteratur, jf. f.eks. Karsten Revsbech, Forvaltningsretlige emner, 6. udgave, 2016, s. 456, hvor det anføres, at spørgsmålet om tilbagebetaling i tilfælde, hvor en forvaltningsakt erklæres for ugyldig, beror på en selvstændig vurdering.
Højesteret har i en dom af 10. juni 2015 (UfR 2015.3233) taget stilling til spørgsmålet om reformatio in pejus på arbejdsskadeområdet i en situation, der minder meget om den, der er behandlet i 2016-dommen. Højesteret fandt, at Ankestyrelsen i forbindelse med en klage over ydelser efter arbejdsskadesikringsloven er berettiget til at annullere en tidligere afgørelse om anerkendelse af arbejdsskade, som må anses for ugyldig efter forvaltningsrettens almindelige ugyldighedsregler, selv om den tidligere afgørelse ikke er påklaget til Ankestyrelsen.
Spørgsmålet om reformatio in pejus er omtalt flere steder i den forvaltningsretlige litteratur. 10401040. Se f.eks. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2004, s. 1010 ff. Se endvidere Morten Engberg, Forvaltningsret, 2018, s. 1057. Karsten Revsbech, Forvaltningsret, Almindelige emner, 6. udgave (2016), s. 351, sammenfatter retstilstanden således: