gerne for kautionsløftet dermed er ændret. Selve rekonstruktionen er derimod ikke en relevant forudsætning, som kautionisten kan påberåbe sig, da sikkerhed for fordringen netop sigter på en insolvenssituation, som blot er aktualiseret.

Det antages, at også i disse tilfælde vil kautionistens forpligtelse fortsat bestå. Dels kan det anføres, at debitorskiftet er lovreguleret, og derfor må sidestilles med tilfælde, hvor debitorskifte allerede fremgår af aftalegrundlaget, eller som en risiko en kautionist blot må tage i betragtning, dels vil medkontrahenten ifølge den gensidigt bebyrdende kontrakt ellers miste den fortrinsstilling, som han hidtil har haft, og som han ikke frivilligt har opgivet.

En sådan ændring af det kautionssikrede forhold ville formentlig være væsentlig misligholdelse, som kunne begrunde kreditors ophævelse, hvilket modvirker rekonstruktionens formål. Ophævelse vil ikke være afskåret efter KL § 12 q, nr. 4, da misligholdelse ikke skyldes skyldnerens forsinkelse, og det i det hele taget er tvivlsomt, om KL § 12 q kan udstrækkes til at sikre erhververen mod ophævelse.

Kautionisten ville uden gennemførelse af debitorskiftet fortsat hæfte, og muligheden for opfyldelse af den kautionssikrede fordring vil i reglen være bedre for erhververen af den overdragne virksomhed, og kautionisten kan anses for alt andet lige at blive stillet bedre. Det er dog ikke sikkert, da insolvensen ikke nødvendigvis indebærer misligholdelse af den kautionssikrede forpligtelse. 1087 Kautionisten vil i øvrigt fortsat hæfte for eventuelle restancer, som ikke indgår i debitorskiftet, jf. KL § 14 c, stk. 2, 2. led.

Hvis kautionistens retsstilling forringes, fordi kautionistens subrogationsret forringes, f.eks. hvor der er stillet sikkerhed af skyldneren, som kautionisten med føje kunne forudsætte at kunne indtræde i ved indfrielse af sin forpligtelse, antages dette at være hæftelsesnedsættende for kautionisten. 1088 Problemet er dog, at nedsættelse pga. bortfald af andre sikkerheder forudsætter, at medkontrahenten (kreditor) kan bebrejdes forringelsen. 1089 I et tilfælde med lovmæssig succession, som medkontrahenten måske heller ikke har ønsket, er betingelsen ikke opfyldt. Bortfaldet af