At debitorskiftet kun omfatter løbende ydelser efter fra tidspunktet for rekonstruktionens begyndelse harmonerer for så vidt med kravet om, at debitorskiftet kun angår aftaler (eller den del heraf), som skyldneren har videreført. Spørgsmålet om viderefølgende af kontrakter om løbende ydelser er behandlet ovenfor.
Derimod er sidste passus om medkontrahentens krav på depositum besynderlig. Hvis der er tale om depositum, som endnu ikke er betalt, herunder en regulering pga. en lejeforhøjelse, følger kravet allerede af 1. pkt., hvorefter erhververen indtræder i rettigheder og forpligtelser ifølge kontrakten. Hvis der derimod kræves genbetaling af depositum, er der tale om en nyskabelse, som på overraskende vis fraviger almindelige formueretlige regler og forståelsen af succession som angivet i 1. pkt.
Af forarbejderne fremgår bl.a.: »Da medkontrahenten vil kunne udnytte et eventuelt depositum til dækning af sådanne eventuelle restancer for tiden før rekonstruktionsbehandlingens indledning, og da medkontrahenten samtidig har en legitim interesse i også efter skyldnerskiftet at have et depositum, foreslås det endvidere, at medkontrahentens eventuelle krav på depositum dog skal opfyldes af erhververen. Det er alene det depositum, som skyldneren oprindelig har betalt, der efter bestemmelsen skal retableres af erhververen, i det omfang det er medgået til at dække restancer for tiden før rekonstruktionsbehandlingens indledning. Medkontrahenten har således ikke mulighed for at stille krav om et større depositum end det, der oprindeligt blev betalt af skyldneren. Hvis skyldneren ikke har betalt et depositum, vil medkontrahenten ligeledes være afskåret fra at stille krav herom. Hvis erhververen ikke retablerer et eventuelt depositum, foreligger der misligholdelse, og medkontrahenten vil efter almindelige obligationsretlige regler kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, herunder efter omstændighederne ophæve aftalen.« 10921092. Jf. L 199 (2009-2010) bemærkninger til KL § 14 c.
Det forudsættes således for det første, at indbetalt depositum kan anvendes til dækning af restancer, som erhververen ifølge virksomhedsoverdragelsen ikke indtræder i. Afgørende er i første række, hvad parterne har aftalt, at depositum står til sikkerhed for. Depositum indestår sædvanligvis til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning, jf. således udtrykkeligt LL § 34. Noget tilsvarende antages ved andre vedvarende kontrakter om brugsforhold, hvorfor en udlejer, leasinggiver eller bortforpagter ikke uden aftale eller holdepunkter i aftalen ensidigt kan modregne den løbende leje i depositum. Ofte vil en lejer dog være indforstået