»her i Landet at hejse andet Flag end Dannebrog«. Men nu altså tillige med en blanketbestemmelse om, at overtrædelse af forbuddet kunne straffes efter straffeloven. I tillæg til forbuddet mod hejsning af fremmede nationers flag indeholdt 1915-bekendtgørelsen også et videregående forbud end 1834-cirkulærets, idet det tillige blev forbudt »under aaben Himmel, samt i Gæstgiverier, Beværtninger og andre offentligt tilgængelige Lokaler at benytte Krigsførende Magters Flag, være sig til Udsmykning eller paa anden Maade«.
Det er siden flagbekendtgørelsen fra 1915 ved andre bekendtgørelser blevet tilladt at flage med de øvrige nordiske landes flag og med det såkaldt europæiske flag, dvs. EU-flaget. Som privat borger må man også flage med FN-flaget, det grønlandske flag og det færøske flag. 12981298. Bekendtgørelse nr. 373 af 27. august 1948 angående godkendelse af et særligt færøsk flag; Bekendtgørelse nr. 262 af 30. oktober 1957 om flagning med de øvrige nordiske landes flag; Lov nr. 222 af 6. juni om et særligt grønlandsk flag; Bekendtgørelse nr. 679 af 20. oktober 1989 om flagning med det europæiske flag. Men at flage med andre nationers flag, f.eks. det amerikanske flag, er fortsat både forbudt og strafbart. Kun efter konkret tilladelse fra det lokale politi kan forbuddet fraviges i enkelte tilfælde.
Såvel ud fra en statsretlig som en strafferetlig betragtning må man imidlertid spørge, hvor langt 1915-flagbekendtgørelsens forbud mod at flage med fremmede landes flag og dettes forbuds sædvaneretlige grundlag rækker? Både fordi det må betragtes som en anomali, at et strafferetligt forbud hjemmelsmæssigt, i dag snart 170 år efter at Junigrundloven kom til verden, fortsat baserer sig på en enevældig, førkonstitutionel praksis, og fordi 1915-flagbekendtgørelsens flagningsforbud var motiveret af ønsket om at vise neutralitet over for de krigsførende magter under Første Verdenskrig, en krig der nu har været afsluttet i snart 100 år. Netop denne baggrund for flagningsforbuddet fandt udtryk i 1915-flagbekendtgørelsens bestemmelse om, at overtrædelse af flagningsforbuddet var strafbar efter lov nr. 200 af 9. september 1914’s bestemmelse om straf for overtrædelse af »Bestemmelser og Forbud, som af civile eller militære Myndigheder er givne i Anledning af Statens Neutralitets-Foranstaltninger«. En bestemmelse, der som nævnt i dag er afløst af straffelovens § 110 c, stk. 1, hvor det tilsvarende hedder, at der straffes for overtrædelse af bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet »til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger«. Men kan 1915-flagbekendtgørelsens forbud mod flagning med fremmede nations-