Det vil normalt forudsætte to ting. For det første, at digitaliseringsprojekterne kun gennemføres, når der er indhentet de nødvendige samtykker fra forfatterne og deres arvinger, evt. via Copydan eller tilsvarende organisationer. Og for det andet, at forfatterne som alment udgangspunkt skal have en rimelig betaling. Udviklingen er dog ikke rigtig kommet i gang endnu. Der sker ganske vist løbende digitalisering af DR’s arkiver, herunder på www.dr.dk/bonanza. Projektet gennemføres i henhold til en aftale mellem Danmarks Radio og alle de danske ophavsmandsorganisationer repræsenteret i Copydan Arkiv, herunder forfatterorganisationerne, og organisationerne modtager store og reelle beløb til gengæld. ⁹⁵95. Se nærmere www.copydanarkiv.dk. For selve digitaliseringen af »arkivguldet« er der til 2017 betalt over 70 millioner kr. til rettighedshaverne. Se bl.a. www.dr.dk/om-dr/nyheder/nu-er-drs-arkiv-digitaliseret. Men når det kommer til bøger, har vi endnu til gode at få taget rigtig hul på digitaliseringsprocessen. Initiativet vil skulle udgå enten fra forlagsbranchen eller bibliotekerne, herunder især Det Kongelige Bibliotek. Men det går trægt.

Inden for forlagsbranchen har Lindhardt og Ringhof og Gyldendal i 2015 iværksat nogle projekter, hvor de gør ældre titler fra bagkataloget tilgængelige som e-bøger. Så vidt jeg er informeret, omfatter projekterne dog indtil videre kun ældre skønlitteratur og i et vist omfang også populærvidenskabelig litteratur. Mere tung videnskabelig faglitteratur, derimod, er ikke med. Desuden gennemføres projekterne indtil videre, uden at der er indgået aftaler med forfatterorganisationerne, Copydan eller tilsvarende organer. Der forhandledes ellers længe om aftaler, men det strandede pga. uenighed om, hvad forlagene skulle betale til gengæld for dem. Forlagene igangsatte derefter projekterne på en måde, der indebærer, at de, efter hvad de oplyser, løbende klarerer rettigheder i forhold til de involverede forfattere og deres arvinger. Vi har i organisationerne den opfattelse, at det må være så resursekrævende og svært for forlagene, at de snart kryber til korset og beder om Copydan-aftaler. I 2015 måtte Gyldendal f.eks. erkende, at man ikke længere kunne finde og betale royalty til alle de ca. 3.800 mennesker, der i 1990’erne bidrog til den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal fik derfor til sidst en aftale med Copydan Tekst & Node. Her sidder der en hær af fuldtidsansatte bibliotekarer, der ikke laver andet end at opspore rettighedshavere. De er langtfra færdige med at finde bidragyderne. At Gyldendal & LR uden Copydan-aftaler nu skal håndtere projekter omfattende tusinder af bøger