IT-rettens næste generation?

Professor, ph.d. Kasper Steensgaard og professor, ph.d. René Franz Henschel, Center for Ret og Digitalisering (CREDI), Juridisk Institut, BSS, Aarhus Universitet

1. Indledning

Med sin doktordisputats Edb og Ansvar fra 1988, sin Lærebog i edb-ret fra 1991 og sit storværk IT-retten fra 2001 og 2005 har Mads Bryde Andersen om nogen sat den teknologibårne udvikling af retten på danmarkskortet. 108 Om emnet kaldes edb-ret eller it-ret, er fokusområdet det samme, nemlig de retlige aspekter af informationsteknologi – et område, der siden Mads’ pionérindsats er blevet et selvfølgeligt og betydningsfuldt retsområde for både praktikere, lovgivere og forskere. 109

I dette bidrag fokuseres der på en udvikling inden for IT-kontraktsret, som kaldes Smart Contracts (»smartkontrakter«) og Distributed Ledger