Videnskabelig uredelighed
Advokat, adj. professor, dr.jur. Eigil Lego Andersen, Nielsen Nørager
1. Indledning
Ved lov nr. 383 af 26. april 2017 om videnskabelig uredelighed m.v. blev begrebet videnskabelig uredelighed lovfæstet direkte i loven og kun i loven, mod tidligere i eller delvis i bekendtgørelser og endnu tidligere i en vedtægtsbestemmelse i vedtægterne for det oprindelige Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Loven indeholder også regler om håndtering af såkaldt tvivlsom forskningspraksis. Loven indebærer først og fremmest en fusion af de tre tidligere udvalg under en fælles formand (Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed) til et enkelt udvalg, der samtidig er omdøbt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, og overgang til et snævrere uredelighedsbegreb. I det følgende kaldes de tre organer i kronologisk rækkefølge henholdsvis UVVU-1, 12581258. Det vedtægtsbaserede. UVVU-2 12591259. De lovhjemlede og helt eller delvist bekendtgørelsesbaserede. og NVU, 12601260. Det ved den nye lov etablerede. og under ét for UVVU.
Formålet med denne artikel er efter en gennemgang af historikken at bidrage til fortolkningen af loven for så vidt angår sager om videnskabelig uredelighed og at kommentere på lovens tekniske kvalitet og hensigtsmæssighed.