følgende universitetsreform gennemførtes forsøg med »alternativ« undervisning mv. Heldigvis tager det tid at ændre studieordninger og at skrive nye lærebøger. I dag forekommer obligationsretten at være kommet til ære og værdighed igen.
Siden begyndelsen af 1970’erne udgav Bernhard Gomard nye fremstillinger, først – med åbenlys inspiration fra den amerikanske Nutshell series – som »Obligationsretten i en nøddeskal« (fra 1972), 768768. Gomard udgav omtrent samtidig »Almene emner. 1. hæfte. Naturalopfyldelse« (1972) og »Almene emner. 2. hæfte. Ydelsen« (1973). og senere som et 4-binds værk med titlen »Obligationsret« (1. del i 1983 og 2.-4. del fra 1991 til 1994). 769769. 1. og 2. del kom i nye udgaver fra Gomards hånd, senest 4. udg. (2006) af 1. del og 3. udg. (2003) af 2. del. Alle dele foreligger nu i nye udgaver, jeg har forestået: 1. del, 5. udg. (2016), 2. del, 4. udg. (2011), 3. del, 3. udg. (2018) og 4. del, 2. udg. (2017). 2. del er p.t. undervejs i endnu en ny udgave. I 2000 udkom Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky: Lærebog i obligationsret I, og senere fulgte bind II af Bo von Eyben, Peter Mortensen og Ivan Sørensen. I 2003 udkom der i Norge en stor, ny obligationsret udarbejdet af Viggo Hagstrøm med bistand fra Magnus Aarbakke. Den kom i en ny udgave i 2011 og forventes at blive videreført også efter Hagstrøms alt for tidlige død i 2013. I Norge foreligger også Jo Hov og Alf Petter Høgberg: Obligasjonsrett, 2. utg. (2017) og Erlend Haaskjold: Obligasjonsrett – en innføring (2017).
Den almindelige obligationsret udgør fortsat en central del af jurastudiet, i hvert fald ved Aarhus Universitet, hvor fagene »Obligationsret 1«, »Obligationsret 2«, »Personskifte i skyldforhold«, »Fordringers ophør« og »Solidariske skyldforhold« fremgår af studieordningen.
3. Hvorfor et program?
Baggrunden for at opstille et program kan være, at et fag er blevet gammelt. Udøverne føler, at faget har mistet terræn og er truet. Marcus Ingstad: Om Romerretsstudiet (1876) er et ganske vist bedaget, men til gengæld klart eksempel herpå. Baggrunden kan også være, at et fag er nyt. De, der vil opdyrke faget, skal da kæmpe for dets plads i solen. Kvinderetten eller de »kritiske« (dvs. marxistiske) retsskoler i 1970’erne er eksempler herpå.
Ordet »program« kan have en ilde klang. Tanken ledes hen på politiske proklamationer, som sjældent er båret af nogen udpræget saglighed.