Vi vil i det følgende redegøre nærmere for disse domme. Vi lægger ud med en kort omtale af reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (afsnit 2). Herefter ser vi på dommen fra 2016 (afsnit 3) og dernæst på dommene fra 2017 (afsnit 4). Vores afslutning og perspektivering fremgår af afsnit 5.

2. Klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Af § 19, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fremgår, at der ydes erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, og som er foretaget f.eks. på et sygehus eller på vegne af dette (nr. 1) eller af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner (nr. 5).

Der er i § 20 fastsat nærmere regler om de erstatningsberettigede skader. Det følger heraf, at det ikke er en betingelse for erstatningsansvar, at der er handlet culpøst. I § 20, stk. 1, nr. 1, står der:

»§ 20. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder:

  • 1 Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el. lign, hvorved skaden ville være undgået.«

I henhold til § 24, stk. 1, fastsættes erstatning og godtgørelse efter reglerne i lov om erstatningsansvar.

Krav om erstatning skal være dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, idet dog staten, regionsråd og kommunalbestyrelser er undtaget fra forsikringspligten, jf. § 30, stk. 1, sammenholdt med § 31, stk. 1.