Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

Vi vil i det følgende redegøre nærmere for disse domme. Vi lægger ud med en kort omtale af reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (afsnit 2). Herefter ser vi på dommen fra 2016 (afsnit 3) og dernæst på dommene fra 2017 (afsnit 4). Vores afslutning og perspektivering fremgår af afsnit 5.

2. Klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet1034. Vi tager afsæt i lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017, selv om nogle af sagerne blev behandlet efter den tidligere gældende lovgivning. Reglerne i denne lovbekendtgørelse illustrerer meget godt de retlige rammer, inden for hvilke Højesteret skulle træffe sine afgørelser. Vi omtaler ikke – i denne sammenhæng – lovændringen fra 2018, hvorved der bl.a. i anledning af højesteretsdommen fra 2016 i loven er indsat udtrykkelige regler om tilbagebetalingsspørgsmålet. Se nærmere herom afsnit 5.

Af § 19, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fremgår, at der ydes erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, og som er foretaget f.eks. på et sygehus eller på vegne af dette (nr. 1) eller af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner (nr. 5).

Der er i § 20 fastsat nærmere regler om de erstatningsberettigede skader. Det følger heraf, at det ikke er en betingelse for erstatningsansvar, at der er handlet culpøst. I § 20, stk. 1, nr. 1, står der:

»§ 20. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder:

1 Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el. lign, hvorved skaden ville være undgået.«

I henhold til § 24, stk. 1, fastsættes erstatning og godtgørelse efter reglerne i lov om erstatningsansvar.

Krav om erstatning skal være dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, idet dog staten, regionsråd og kommunalbestyrelser er undtaget fra forsikringspligten, jf. § 30, stk. 1, sammenholdt med § 31, stk. 1.