talte beløb som en del af hendes pensionsordning kunne udtages forlods, i det omfang beløbet ikke måtte anses for at være forbrugt. Det blev sat ind på hendes bankkonto i Nordea.
Det benævnes »opfyldningsopsparing«, når ægtefællen med de mindste pensionsrettigheder etablerer pension for at bringe sit pensionsniveau på linje med den anden ægtefælle. Sådanne pensionsrettigheder er derfor også normalt rimelige i lovens forstand. Også udbetalte rimelige pensioner kan under visse betingelser udtages forlods, jfr. ÆFL § 34, stk. 2. Det er en betingelse at den udbetalte pension »ikke må anses forbrugt«. Et sommerhus, der fx er betalt af en udbetalt pension, vil inkl. værdistigning, kunne udtages forlods som en rimelig pension ved skilsmisse.
4.5. Ekstra pensioner deles
Hvis der derimod er tale om »ekstra« pension, hvilket fx kan være pensionsopsparing i pengeinstitutter, skal værdien indgå i delingen af fællesboet, jfr. ÆFL § 34, stk. 4, om »øvrige pensionsrettigheder«. Reglen om deling af ekstra pensionsrettigheder, i det omfang de overstiger rimelige pensioner, gælder for indbetalinger af alle typer pensionsrettigheder, også selvom de er delvist opsparet før ægteskabet. Differencen fra indbetalinger på sædvanlige arbejdsmarkedspensioner mv. vil især være aktuelt, hvor kun den ene ægtefælle foretager en ekstra pensionsopsparing, fx af skattemæssige grunde, der bl.a. kan være til stede, hvis kun den ene ægtefælle betaler topskat og derfor har større glæde af fradraget for fx rateforsikring eller rateopsparing. Ved vurdering af, hvornår der er tale om ekstra pension, må der ud over den pågældende ægtefælles egen situation og indtjeningsforhold tillige lægges vægt på ægtefællernes samlede situation.
I Højesterets dom UfR 2018.1539 H blev den del af mandens pensionsindbetaling, som oversteg 18 % anset for en ekstra pension, der indgik i ligedelingen ved skilsmisse. Der var tale om en læge, som i mange år havde indbetalt 18 % af sin løn til pension i Lægernes Pensionskasse. Han blev selvstændig, og indbetalte i 2007-2009 ikke til pension, mens han i 2011 og 2012 indbetalte henholdsvis 31 % og 24 % af overskuddet i virksomheden til en privattegnet pensionsordning. Højesteret fandt, at lægen ikke havde påvist omstændigheder, der gav grundlag for at fravige udgangspunktet om, at pensionsindbetalinger ud over det, der svarede til sædvanlige pensionsbidrag for læger, ikke anses for rimelige. Den del af pensionsbidraget, der oversteg 18 % af den årlige indtjening, skulle derfor indgå i ligedelingen ved skilsmisse.