rarki. Dette er ofte muligt, f.eks. det nævnte eksempel om et hierarki mellem lov og aftale.
Problemet med denne systematik opstår imidlertid, hvis det i nogle situationer er den trinlavere norm, som finder anvendelse. I så fald tjener retskildehierarkiet ikke længere som en klar løsningsmodel, og ideen om at fremstille de involverede normeringer i et hierarki må enten opgives for det pågældende retsområde, eller et andet og mere retvisende hierarki må opstilles på området. Det var således udfordringen for Moderniseringsudvalget.
3.2.3. Absolut eller betinget konflikt
Som nævnt afhænger opbygningen af et retskildehierarki af de konflikter, som kan opstå mellem de involverede normer. Vanskeligheden ved det opstillede retskildehierarki på denne del af selskabsrettens område udsprang af, at der ikke var tale om en slags konflikt, men om to forskellige.
En type konflikt (absolut konflikt) opstår, såfremt den trinhøjere og den trinlavere norm er uforenelige. Dette kan f.eks. tænkes, hvor begge niveauer søger at normere adfærden, men tilstræber indbyrdes uforenelig adfærd. Her opstår konflikten automatisk, fordi normerne er uforenelige, og udfaldet dikteres af det opstillede hierarki, sådan at den trinhøjere normering skal følges.
Automatisk konflikt
Eksempel 1: Vedtægterne bestemmer, at kapitalselskabet kan erhverve egne aktier, der ikke er fuldt indbetalt, hvilket strider mod SL § 196, der forbyder kapitalselskabet at erhverve kapitalandele, som ikke er fuldt indbetalt. Lovens normering af kapitalselskabet finder som den trinhøjere norm anvendelse.
Eksempel 2: Kapitalejernes aftale fastslår, at bestyrelsen skal have fem medlemmer, hvilket strider mod vedtægterne, der fastsætter antallet til tre. Vedtægternes normering af kapitalselskabet finder anvendelse som den trinhøjere norm, indtil disse ændres af kapitalejerne i medfør af SL § 106.
En anden type konflikt (betinget konflikt) foreligger imidlertid, hvor normeringen i den trinhøjere regulering er en kompetencenorm, mens det trinlavere niveau normerer udøvelsen af denne kompetence.
Kompetencenormen på det trinhøjere niveau giver aktøren en kompetence, som vedkommende kan udøve (handlingsrum). Handlingsrummet i den trinhøjere norm kan være mere eller mindre åbent, fra det rent diskretionære til at kompetencen skal udøves under iagttagelse af visse hen-