Informationshensynet vedrører altså ikke kun advokatens videregivelse eller dokumenterbare udnyttelse af fortrolig information om sin klient. Det vedrører også advokatens skjulte, uagtsomme og ubevidste udnyttelse heraf. Informationshensynet handler i bund og grund om at sikre, at en klient kan betro sig til sin advokat i tillid til, at betroelsen ikke senere kommer klienten til skade.

Hensynet vejer tungere i advokatretten end på andre områder. Selv om præsters, psykologers, lægers og andre aktørers fortrolighed er lige så vigtig som advokaters, er advokaten den eneste af disse aktører, der arbejder som partsrepræsentant i tvister. Advokatens opgave er ikke kun at hjælpe en klient, men også at modarbejde klientens modpart. Uden reglerne om interessekonflikter ville advokaten have rig lejlighed til at udnytte sin viden om klienten mod klienten i senere sager.

Informationshensynet har derfor først og fremmest betydning for advokatens sideskift og sideskiftlignende forhold. Teknisk set adskiller sideskiftet og de dertil knyttede betroelses-, tillids- og informationsproblemer sig helt grundlæggende fra principal-agent-problemet og de dertil knyttede våbendrager- og andre loyalitetsmæssige problemer. ³⁸³383. Hollander og Salzedo (2011), s. 2-3. Sondringen kommer også til udtryk i Wiklund (1973), s. 203 ff. (om sideskiftet) og 262 ff. (om de principal-agent-relaterede problemer). Problemerne imødegås dog alle af reglerne om advokatens interessekonflikter.

Som det fremgår af afsnit 5 ovenfor, er informationshensynet forbundet med klientens og omverdenens tillid til advokaten og advokatstanden. Reglerne om advokatens interessekonflikter gør det mere betryggende for en klient at betro sig til sin advokat i tillid til, at betroelsen ikke senere kommer klienten til skade. Derved bidrager reglerne til at skabe »access to justice« for samfundets borgere, der ikke er i stand til at håndtere komplekse juridiske problemstillinger på egen hånd.

Reglerne knytter ikke retsvirkninger til advokatens reelle tilsidesættelse af klientens interesser. De knytter heller ikke retsvirkninger til advokatens subjektive hensigt om at tilsidesætte klientens interesser. De afskærer derimod advokaten fra en række relationer, der kan friste eller foranledige advokaten til at tilsidesætte klientens interesser.