Denne er udtryk for et klassisk, juridisk bindende dokument i form af en konvention, som mange lande har tilsluttet sig. Et nyere og bredere dækkende FN-instrument er »Global Compact« fra 1999, der indeholder 10 principper for social ansvarlighed. Der er ikke tale om en konvention, men om en mulighed for, at virksomheder kan tilslutte sig disse principper. Det er der mange, der har gjort. I Danmark er der i 2017 dannet et netværk herom. Herudover kan nævnes Global Reporting Initiative fra 1997 samt Carbon Disclosure Project fra 2002.

Et FN-instrument, der er særligt møntet på finansielle virksomheder er (UN)PRI – UN Principles for Responsible Investments fra 2006. Et vigtigt FN instrument er FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv fra 2011. Den danske regering har forpligtet sig i forhold til disse retningslinjer.

Et helt centralt tiltag fra FN er de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015. De omfatter en lang række mål for økonomi, uddannelse, miljø og klima osv. Blandt andre globale tiltag kan nævnes Paris-aftalen fra 2015 om klima, G20 Task Force on Climate Related Financial Disclosures fra 2017 og ISO 26000.

3.2. OECD-instrumenter

OECD har udformet retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd med det formål at få virksomheder til at bidrage til økonomisk, social og miljømæssig fremgang og at minimere de krænkelser og den negative påvirkning virksomhedernes aktiviteter kan give anledning til. Danmark har forpligtet sig i forhold til OECD’s retningslinjer. Heraf følger ikke, at virksomhederne er juridisk forpligtet, men der er tale om regeringers anbefalinger til multinationale virksomheder, dvs. også den danske regerings anbefaling til danske multinationale virksomheder.

OECD’s retningslinjer handler om rapportering om samfundsansvar, menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljø, anti-korruption, forbrugerinteresser, videnskab og teknologi, konkurrence og skat. Listen er således lang og omfattende. Danmark har forpligtet sig på internationale retningslinjer sammen med 40 andre lande. Derfor er der forventninger til virksomhederne. Med det formål at bidrage til, at virksomhederne efterlever OECD’s retningslinjer på den bedst mulige måde, forpligter OECD-retningslinjerne OECD-landene til at oprette nationale kontaktpunkter (NCP – National Contact Point). Det danske nationale kontaktpunkt er Mæglings- og KlageInstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd – MKI, se herom nedenfor.