valgret – uden at genuskøbet koncentreres til et specieskøb, dvs. sælgers udøvelse af valgretten begrænser ikke sælgers pligt til den valgte genstand. Sælger kan ved sin erklæring til køber om individualisering give køber ret til den bestemte genstand. En ensidig erklæring fra genussælgers side medfører derimod ikke, at sælgers forpligtelse reduceres (koncentreres) til en speciesforpligtelse. ¹⁰³⁰1030. Jf. Lars Hedegaard Kristensen, Anne-Dorte Bruun Nielsen og Torsten Iversen: Lærebog i køberet, 5. udg. (2017) s. 34, hvor det anføres, at der må kræves klare holdepunkter for at antage, at en aftale om udskillelse indebærer en ret for sælgeren til på egen hånd at foretage koncentration. Sælgers erklæring om genstandens individualisering er et ensidigt begunstigende løfte, som giver køber en ret, hvorimod en begrænsning af sælgers pligt kræver købers accept.

Forholdet mellem parterne afspejler sig i den berettigedes adgang til tvangsfuldbyrdelse. Er der sket individualisering, kan købers ret til genstanden gennemtvinges over for sælger ved en umiddelbar fogedforretning, da køber har et besiddelseskrav på udlevering af rørligt gods, jf. RPL § 596, stk. 1, jf. RPL § 528. Før individualiseringen har køber derimod ikke mulighed for at gennemtvinge købet ved en umiddelbar fogedforretning. ¹⁰³¹1031. Jf. Erwin Munch-Petersen: Tvangsfuldbyrdelse (1948) s. 285 (»En selvfølgelig Forudsætning maa det for det første være, at de paagældende Løsøreting er tilstrækkelig individualiserede, [...]«), J. L. Frost: Fogedforretninger (1949) s. 286, Peter Møgelvang-Hansen: Umiddelbare fogedforretninger (1975) s. 90 og W.E. von Eyben: Formuerettigheder, 7. udg. (1983) s. 35. Anderledes Bernhard Gomard: Fogedret, 4. udg. under medvirken af Michael Kistrup, Lars Lindencrone Petersen og John Lundum (1997) s. 350 og Jens Anker Andersen: Tvangsfuldbyrdelse, 3. udg. (1997) s. 86. Købers besiddelseskrav opstår først ved individualiseringen. Ved et genuskøb er det dermed en betingelse for køberens besiddelseskrav, at sælger har udøvet den i genusaftalen liggende valgret. Kunne fogedretten udøve valgretten på sælgers vegne, ville fogedretten ikke blot gennemtvinge et besiddelseskrav, men etablere et indtil da ikke-eksisterende besiddelseskrav, hvilket ligger uden for rammerne af den umiddelbare fogedforretning.

En erhverver kan ikke over for overdragerens andre successorer hævde et krav på et aktiv, hvis erhververen ikke har ret til aktivet efter det interne