lovforslaget, var det dermed betonet, at det drejede sig om et dansk flag og ikke om at åbne mulighed for et ganske afvigende flag. 13051305. Rigsdagstidende, 1934-35, 87de ordentlige Samling, tillæg A, sp. 2093 f. Spørgsmålet om det færøske flag blev først løst med loven om hjemmestyret i 1948. 13061306. Med § 12 i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre blev der anerkendt et særligt færøsk flag, og med bekendtgørelse nr. 373 af 27. august 1948 angående godkendelse af et særligt færøsk flag, blev flagets udformning fastlagt, ligesom der blev givet tilladelse til at anvende det uden tilladelse også i den øvrige del af kongeriget.
Flaglovkommissionens betænkning og lovforslag var i øvrigt ikke det første kuldsejlede forsøg på lovregulering af flagspørgsmålet. 13071307. Se herom Betænkningen, op.cit., s. 4. Allerede kort efter Junigrundlovens tilblivelse blev der i 1854 rejst spørgsmål om tilvejebringelse af en lov om flagføringen for krigsflåden og handelsflåden. Sagen strandede imidlertid på, at man ikke kunne blive enig om, hvilket ministeriums område sagen måtte antages at henhøre under! I 1904 nedsatte Marineministeriet en kommission, der skulle fremkomme med forslag til en ordning af flagsagen, men noget praktisk resultat kom der ikke ud af det. Endelig blev der i 1907 af konseilspræsident I.C. Christensen nedsat en kommission, der skulle udarbejde et lovforslag om brugen af Dannebrog og fremmede flag i riget. Kommissionen nåede at afgive betænkning, og dets lovforslag blev trykt med henblik på, at I.C. Christensen skulle fremsætte det for Rigsdagen. På grund af Alberti-sagen, der medførte regeringens afgang i efteråret 1908, skete fremsættelsen imidlertid aldrig. Det største problem for kommissionen synes i øvrigt at have været at fastlægge, hvad der skulle være Dannebrogs rette legale farve. Man endte med at foreslå en dybrød farve, efter at både højrød, kraprød, cochenillerød og purpurrød havde været overvejet. 13081308. Jf. Inge Adriansen, op.cit., s. 152; Henning Henningsen, op.cit., s. 66; Peter Garde, August Goll, 2012, s. 124.
5. Hvor langt rækker forbuddet?
Tilbage står vi stadig med den gamle flagbekendtgørelse fra 1915 og dens statsretligt noget vakkelvornt funderede forbud mod at flage med fremmede landes flag. Der er som beskrevet tale om en strafferetlig forbudsnorm, der hviler på en førkonstitutionel resolution udstedt af en enevældig konge. Der er tale om et særsyn i vores retsorden.