bejdede retsprincipper, som private aktører på markedet har indrettet sig i tillid til. Navnlig er det problematisk, når sådanne ændringer søges indført alene ved omtale i lovforarbejderne, 1064 eller når forarbejderne indeholder en beskrivelse af retsstillingen, som ikke svarer til gældende ret. Derved skabes unødig tvivl om lovændringens rækkevidde og lovgivers forudsætninger.

Et eksempel herpå findes i konkurslovens § 14 c, stk. 2, om lovbestemt debitorskifte, som behandles i det følgende.

Da det er en forudsætning for anvendelse af KL § 14 c, stk. 2, at kontrakten er videreført efter KL § 12 o, behandles udvalgte problemer ved reglerne om videreførelse af gensidigt bebyrdende kontrakter, som ligeledes indeholder vidtgående fravigelser fra almindelige formueretlige regler indledningsvist i afsnit 2.

2. KL § 12 o – om videreførte aftaler

2.1. Skyldnerens ret til at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler

Ved skylderens insolvens har både skyldneren og medkontrakten en interesse i, hvordan skyldnerens løbende kontrakter afvikles. Gensidigt bebyrdende kontrakter om leverancer, leje eller igangværende arbejder kan udgøre en stor del af skyldnerens formue, og adgangen til at opretholde disse kontrakter kan have betydning for muligheden for at holde virksomheden i gang.

Ved rekonstruktion er der ikke noget bo som ved konkurs, og skyldneren vedbliver derfor at være berettiget og forpligtet ifølge kontrakten. Rekonstruktionsreglerne tager derfor i høj grad sigte på at afskære medkontrahenten fra at udøve almindelige misligholdelsesbeføjelser, som ellers kunne afskære skyldneren fra at fortsætte virksomheden.