og tilmed baseret på én eneste dom fra forfatningsdomstolen, fordi denne dom indeholder samtlige relevante overvejelser.
Jeg analyserer ikke forholdet mellem EU-Charteret og grundlovens § 20, men henviser blot herom til den tankevækkende analyse hos Jens Kristiansen i UfR 2017 B s. 413 ff. og henviser ligeledes til samme forfatters analyser også før Ajos-dommen.
2. Hvad drejede Ajos sig om?
Uanset hvor nødigt jeg vil være endnu én af de mange »Ajos-fortolkere«, er det nødvendigt med en superkort introduktion til Ajos-dommen og Ajos-problematikken.
Når jeg anvender udtrykket »Ajos-problematikken« i en dansk sammenhæng som nærværende, vil enhver dansk juridisk forsker forstå det. Skulle jeg skrive i europæisk sammenhæng, ville jeg skrive »Mangold-problematikken«, fordi den sag, hvor problemet for alvor først manifesterede sig, var Mangold, og det er denne dom, der kom under kærlig behandling af den tyske forfatningsdomstol, jf. nærmere herom nedenfor.
Ajos-sagen udspringer af godtgørelsesreglen i funktionærlovens § 2 a. Hvis en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i en virksomhed i 12, 15 eller 18 år, bliver opsagt, skal virksomheden betale en godtgørelse på hhv. 1, 2 eller 3 måneders løn. Det fremgår af § 2 a, stk. 1.
Men så var der i stk. 2 gennem mange år en undtagelse, der sagde, at denne ret til godtgørelse dog alligevel ikke gjaldt, hvis funktionæren ved fratrædelsen ville oppebære folkepension.
Med andre ord har reglen om godtgørelse en form for pensionsformål, og hvis man gik direkte fra stillingen til at være folkepensionist, havde man derfor ikke krav på godtgørelse efter § 2 a.
På et tidspunkt blev der spurgt, om denne undtagelse, dvs. afskæringen af godtgørelseskravet, ikke var i strid med forbuddet i EU-direktivet om forskelsbehandling, nemlig forbuddet mod (bl.a.) diskrimination pga. alder. Man skal jo have en bestemt alder for at få ret til folkepension. Det blev fastslået af Højesteret, at en offentlig arbejdsgiver skulle undlade at anvende (dvs. bortfortolke) undtagelsen i stk. 2 (og altså dermed betale den fratrædende funktionær en godtgørelse), jf. UfR 2014.1119 H.
Herefter ventede man i spænding på, hvad EU-Domstolen ville sige om en privat arbejdsgiver. Skulle den private arbejdsgiver også bortfortol-