Højesteret har inden for de to sidste år haft lejlighed til at tage stilling til både et centralt forvaltningsretligt spørgsmål og et centralt obligationsretligt spørgsmål på patientskadeområdet. Dette skete ved Højesterets dom af 13. juni 2016 (UfR 2016.3276) og Højesterets domme af 7. december 2017 (UfR 2018.1149 og UfR 2018.1156).

Ved dommen af 13. juni 2016 fastslog Højesteret, at Ankenævnet for Patienterstatningen ¹⁰³²1032. Tidligere Patientskadeankenævnet. I denne artikel anvendes for overskuelighedens skyld det nuværende navn (også i citater), selv om den konkrete afgørelse er truffet af ankenævnet under det tidligere navn. i forbindelse med en klage havde adgang til – til skade for klageren – at ophæve en tidligere afgørelse, som Patienterstatningen ¹⁰³³1033. Tidligere Patientforsikringsforeningen (Patientforsikringen). I denne artikel anvendes for overskuelighedens skyld det nuværende navn (også i citater), selv om den konkrete afgørelse er truffet af myndigheden under det tidligere navn. havde truffet, selv om denne afgørelse ikke var påklaget til nævnet (reformatio in pejus). Ved dommene af 7. december 2017 fastslog Højesteret, at Region Syddanmark ikke (efter reglerne om conditio indebiti) havde krav på tilbagebetaling af beløb, der var udbetalt i henhold til Patienterstatningens afgørelser, selv om Ankenævnet for Patienterstatningen i forbindelse med en klage – til skade for klageren – havde ophævet de pågældende afgørelser.