§§ 34 og 35, §§ 44-46 og § 50. Når ægtefælleskiftet sker i anledning af separation eller skilsmisse, er hovedreglen efter Lov om ægtefællers økonomiske forhold, (ÆFL) § 34, at rimelige pensioner udtages forlods, mens øvrige pensioner, der ofte benævnes »ekstra« pensioner, indgår i bodeling og ligedeling, forudsat ægtefællerne har formuefællesskab. Gældende retstilstand er udtryk for det udgangspunkt, at ægtefæller må indstille sig på, at de får den pension, der svarer til deres uddannelse og arbejdsmæssige situation, selvom der har været formuefællesskab i ægteskabet og selvom deres ægtefælle har en bedre pensionsmæssig situation – eller i kort form »pensionen følger personen«.

Retten til at udtage rimelige pensionsordninger forlods gælder, uanset hvilken type pensionsordning der er tale om, dvs. om pensionsordningen er obligatorisk eller frivillig, kapital-, rate- eller rentepension osv., se ÆFL § 34. Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner vil være omfattet af rimelighedskriteriet. Der kan i medfør af bestemmelsen i § 34 udtages endog meget store pensioner forlods, da en indbetaling på fx 17-18 % årligt af lønnen jo kan føre til pensioner i millionklassen. Ægtefæller, der ikke har en arbejdsmarkedspensionsordning, kan normalt også udtage rimelige pensioner af anden slags i samme størrelsesorden. Det kan fx være relevant for selvstændige, der opretter en bankpension. I Højesterets dom fra UfR 2018.1539 H blev fastslået, at en læge, der havde selvstændig praksis ikke kunne udtage det indbetalte beløb til pensionsordning, som oversteg 18 %. Denne blev ikke anset rimelig. I dommen tages også stilling til en gruppeforsikring: