Retspragmatismen har siden Ørsted udgjort en central del af den danske retstradition, selv om retstradition aldrig har været markedsført under retspragmatismens banner. Højesteretsdommer Torben Jensen skrev således i 1986 i anledning af Højesterets 325 års dag, at Ørsted »gav dansk jura den drejning i pragmatisk retning, som fortsat præger rettens [altså Højesterets, JC] daglige arbejde«. 13161316. Jensen; von Eyben; Koktvedgaard: Højesteret 1661-1986 (1986) s. 123-124.
I det følgende vil jeg nærmere illustrere, at den dansk retstradition hverken er formalistisk eller idealistisk, men netop pragmatisk. Den pragmatiske retstradition i Danmark medfører, at skillelinjen mellem jura og politik hverken er entydig eller uforanderlig.
2. Ørsted
Ørsteds største fortjeneste er formentlig, at han forlod den klassiske naturrets tradition for formalistiske deduktioner fra naturretlige grundsætninger til fordel for retspragmatismen, idet han fremhævede, at retten skabes af mangfoldige kilder og formål. 13171317. Ørsted: Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed (1822) s. 81-118.
Ørsted var ikke universitetslærd, men derimod embedsmand og siden dommer. Det praktiske sigtemål for hans virke definerede arbejdsopgaverne. Det var derfor mere end noget andet retten som reguleringsmiddel, Ørsted havde øje for. Ørsted arbejdede for at finde praktiske løsninger på praktiske problemer, hvorimod hans teoretiske arbejder kun i begrænset omfang forsøgte at finde teoretiske løsninger på teoretiske problemer. 13181318. Dalberg-Larsen: Dansk retsfilosofi: udviklingslinjer og portrætter (2006) s. 21 anvender begrebet »hvad der tjente samfundets tarv bedst«.
Den pragmatiske tilgang indebar ikke hos Ørsted nogen afstandtagen til naturretten. I sin retsfilosofi drejede han fokus mod tanken om retten som forankret i retsbevidstheden, i den naturlige ret. Det er derfor ikke dækkende at beskrive Ørsted som en positivist, der begrænsede retsvidenskaben til at beskrive den gældende, positive ret. 13191319. Ibid s. 193. Ørsteds lære var snarere en pragmatisk naturret, hvilket blandt andet kommer således til udtryk: