V Mændene anlagte Synspunkter, thi der er her ikke Tale om Majoritetsdannelse, men om en ny Enedommers Afgørelse, og Formaalet (Afgørelsen) naas, hvilket Standpunkt han saa indtager«. Hjejle gentog udsagnet i Voldgift (1987), s. 92 f.. Dette kan uden videre tiltrædes.

Voldgiftsloven indeholder ikke begrebet »opmand«, ³⁶⁰360. Begrebet findes dog i den første regulering af voldgiftsinstituttet i dansk ret, nemlig i DL 1-6-1 hvor det anførtes, at »Dersom parterne voldgive deris sag og tvistighed på dannemænd, enten med opmand eller uden, da hvad de sige og kiende, så vit deris fuldmagt dennem tillader at giøre, det står fast og kand ej for nogen ret til underkiendelse indstævnis, dog Kongen sin Sag forbeholden.« (min understregning). der heller ikke findes nærmere omtalt i motiverne til loven eller i den af Advokatrådet udarbejdede betænkning Reform af Voldgiftsloven fra 2003. Den tidligere gældende voldgiftslov fra 1972 indeholder heller ikke dette begreb. ³⁶¹361. Bortset fra citatet fra DL 1-6-1.

I Betænkning 414/1966 om voldgift anføres s. 27, at det i trælastbranchen »er almindeligt, at sagen starter med en af hver af parterne udpeget voldgiftsmand, og at der kun tilkaldes en opmand, hvis disse ikke kan blive enige«. Mulighed herfor fandtes i betænkningen at burde opretholdes, idet »den kan bidrage til en opnåelse af en velbegrundet mellemløsning derved, at det for de to voldgiftsmænd må stå som en vis pligt til at enighed« ligesom det videre bl.a. udtaltes en sådan opmandsløsning »kan være økonomisk, idet man »sparer« en voldgiftsmand«.

Der kan ikke herske tvivl om, at en »opmand« efter traditionel dansk sprogbrug kan dække over både en referee eller en umpire i de ovenfor angivne betydninger. Endvidere kunne en opmand efter tidligere retspraksis også være en formand for voldgiftsretten. ³⁶²362. Se f.eks. U 1956.436 H, U 1974.49 H og U 1983.44 H.

Indledningsvis anførte Hjejle i 1947 (s. 111), at en opmand både kan være en »Ny Dommer« og en »tredje Voldgiftsmand«, der »skaber Majoritet for et Standpunkt«. Den første mulighed svarer til princippet i AA96, hvor den udpegede »umpire« afløser de partsudpegede voldgiftsdommere og på egen hånd træffer træffer afgørelse. I den anden af Hjejle nævnte variant optræder opmanden som en referee, jf. bekendtgørelsen om handelsvoldgift og Haschers kommentar.

Hjejle antog i 1947 (s. 112), at opmandens rolle i første omfang beroede på »Parternes Mening med Opmandsinstitutionen« og i 1987 (s. 92) frem-