underskriverens offentlige nøgle til at verificere, at transaktionen er signeret med den tilhørende private nøgle. 133

Der findes også ikke-distribuerede (private) blockchains. 134 Hvis kæden kun ligger ét sted, kan man naturligvis ikke tale om DLT, men det kan give mening, hvis parterne ønsker mere lukkede systemer af hensyn til muligheden for at verificere og kontrollere deltagernes identitet, nemmere ændre i systemets formål, funktion mv. 135 Det er endvidere f.eks. ikke altid ønskeligt, at information ligger tilgængelig i en offentlig kæde.

En mellemform kan ses, hvis f.eks. en række firmaer går sammen om en blockchain, som kun distribueres blandt dem. Det kaldes også konsortium-DLT, hvor muligheden for intern kontrol og transparens er rettet mod inviterede deltagere. Disse typer er ofte foretrukne af compliance-årsager.

Private blockchains kontrolleret af enkelte eller få aktører har dog den svaghed, at de pga. den manglende gennemsigtighed nemmere vil kunne kompromitteres. Hvis udenforstående ikke har mulighed for at kontrollere kæden, kan indehaveren uforstyrret ændre i blokkenes dataindhold – sådanne kæder afleder således deres troværdighed af indehaveren. Troværdigheden ved private systemer kan imidlertid øges ved tilsyn fra uafhængige myndigheder og andre parter (eksempelvis dataspecialister, advokater og revisorer). Et eksempel på et privat system er Mærsks og IBM’s nyudviklede blockchain-baserede system for shipping-branchen, som præsenteres nedenfor i afsnit 4.2.

3. Blockchain-teknologi på andre og nye områder

Udviklingen af DLT har, som nævnt, hidtil været drevet af kryptovalutaer, og det har ført til, at teknologien er blevet omtalt i lettere odiøse sammenhænge. Investering i disse valutaer er ren spekulation, og værdien er