prisdifferencen anses derimod mest nærliggende som et (konnekst) modkrav. Denne karakteristik er så meget desto mere rammende, når der er tale om fjernereliggende erstatningskrav, f.eks. avancetab. ⁸⁹⁴894. Se om kategoriseringen af de forskellige poster Torsten Iversen: Obligationsret, 3. del, 3. udg. (2018) s. 288 og Lars Henrik Gam Madsen: Modregning med uklare krav (2009) s. 64 f. – Se Rune Sæbø: Motregning (2003) s. 198, der kategoriserer prisafslag som indsigelser, men generelt vil anse erstatningskrav i anledning af mangler eller forsinkelse som (konnekse) modkrav. – Som det fremgår af teksten ovenfor, forekommer denne brede kategorisering af i hvert fald erstatningskrav ikke rammende (men igen må det erindres: spørgsmålet er terminologisk og angår ikke konnekse modkravs behandling som indsigelser).

Begrundelsen for den udvidede modregningsadgang ved konnekse fordringer er klarest, hvor fordringerne udspringer af samme gensidigt bebyrdende kontrakt, og hvor afhængigheden mellem parternes forpligtelser sikres bl.a. ved modregning. Er ydelserne udjævnelige, er det således en naturlig forenkling af et gensidigt skyldforhold, at de respektive krav reduceres til ét betalings- eller erlæggelseskrav svarende til differencen mellem kravene, når de modregnes. Modregning med konnekse fordringer har virkning med »tilbagevirkende kraft«, altså fra det tidspunkt, hvor kravene stod over for hinanden. ⁸⁹⁵895. Jf. Torsten Iversen: Obligationsret, 3. del, 3. udg. (2018) s. 288 f. – Modregning mellem konnekse fordringer har virkning ex tunc, mens modregning mellem ukonnekse fordringer har virkning ex nunc.

Mens der muligt kan være større eller mindre enighed om kategoriseringen af de forskellige poster, bliver dette ikke afgørende for skyldnerens modregningsadgang, der som nævnt i alle disse tilfælde bevares efter reglerne om indsigelser, jf. GBL § 27.

Afgørende for retsstillingen er sondringen mellem konnekse og ikke-konnekse modfordringer, og det er også denne sondring, der har givet anledning til den seneste højesteretsdom, nemlig U 2011.1267 H og herom nedenfor i afsnit 4.

Det mest oplagte eksempel på, at fordringer udspringer af samme retsforhold, er som nævnt, at kravene er opstået som følge af den samme aftale. I den her nævnte sammenhæng er dette tilfældet ved såkaldte »køb med