Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

5. Kritik af obligationsrettens almindelige del

Der er i tidens løb fremkommet kritik fra flere sider. Mest udførlig er formentlig Ole Steen-Olsen i Jussens Venner 1973 s. 105 ff., der indleder med at omtale Arnholms, Augdahls og Ussings bøger: »En vandring gennem hovedregler, undtagelser og juridiske konstruktioner. Vejen er slidt som trapperne fra aulakælderen til læsesalene.« ⁷⁷⁸778. Fr. Vinding Kruse omtalte allerede i U 1912 B s. 49 f. nogle jurabøger som en »Ørkenvandring«, præget af »Tørhed« og »Livsfjernhed« og skrevet i et »så kedsommeligt Sprog som vel muligt«. Han sigtede givetvis ikke til Jul. Lassens Almindelige Del, jf. Vinding Kruse i U 1909 B s. 10 ff. og U 1954 B s. 5, s. 9 f og s. 18. Se også Evald: Frederik Vinding Kruse (2005) s. 420 f. Sondringen mellem obligations- og tingsret angives at være almindelig accepteret som teoretisk uholdbar og pædagogisk diskutabel, men alligevel har den bevaret sin indflydelse på læseplanerne og lærebøgerne. De love og domme, der skal behandles, deles i to store bunker: almindelig del og speciel del. De enkelte kontrakter kan uproblematisk beskrives i fremstillinger om køb, leje osv. Derimod er udvælgelsen til den almindelige del problematisk, for her skal man finde frem til det principielle, det almene, i love og domme. »Gennem arbejdet med at finde frem til sætninger som gælder for alle fordringer gør retsvidenskaben på sit område samme arbejde som den kemiske analyse på sit.« ⁷⁷⁹779. Jf. Steen-Olsen i Jussens Venner 1973 s. 107. Billedet lånt fra kemien er i øvrigt en klassiker. En anden er sammenligningen mellem sproget og juraen. Begge omtales af E. Hyllested i TfR 1910 s. 252 ff. Se om analogien til sproget også Stang i TfR 1924 s. 444. De emner, der tages op, angår bl.a. tid og sted for ydelsen, følgerne af ikke-opfyldelse og fordringers ophør ved opfyldelse, modregning og forældelse. Særlige løsninger for enkelte kontrakter må ofte godtages, og et billede af hovedregler og undtagelser kan opstilles. Til behandlingen hører et konsekvent anvendt begrebsapparat.

Efter således at have redegjort for baggrunden for den almindelige del rejser Steen-Olsen en række kritikpunkter:

1 Grundlaget for den almindelige del er for spinkelt: Der sluttes alt fra ukritisk fra købeloven eller gældsbrevsloven til den påståede almindelige regel. ⁷⁸⁰780. Ibid. s. 111 f.
2 Afgrænsningen mellem det almindelige og det specielle stof er temmelig vilkårlig: Overdragelse af gældsbreve behandles i den almindelige del, mens veksler, checks og aktier i det væsentlige er henvist til den specielle del. ⁷⁸¹781. Ibid. s. 112.