ringssproget, har eller i hvert fald kan have »en egen kreativ værdi«, der ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om indkodning. For så vidt som disse bestanddele er et led i værkets originalitet, er de derfor »sammen med værket i dets helhed« beskyttet ophavsretligt efter infosoc-direktivet, jf. sag C-355/12: Nintendo (EU:C:2014:25). Et originalt computerspil må således anses for et værk efter OHL § 1, stk. 1, (eventuelt § 5) – ikke efter § 1, stk. 3 (og edb-direktivet). Og et ikke-originalt computerspil vil eventuelt kunne beskyttes som database, jf. nedenfor.

Den retlige beskyttelse af databaser baserer sig på et særligt databasedirektiv (96/9/EF), som betød indførelsen af en særlig sui generis-beskyttelse på dette område, hvilket i Danmark skete ved inkorporering af direktivbeskyttelsen i den gamle katalogregel i OHL § 71. ⁸⁹89. Denne implementeringsmodel har mødt en del berettiget kritik, jf. Palle Bo Madsen: Markedsret Del 3, 6. udg. 2017, p. 130 med yderligere henvisninger, hvilket dog ikke skal forfølges nærmere her.

En »database« defineres i dette direktivs art. 1, stk. 2, som »en samling af værker, data eller andet selvstændigt materiale, der er struktureret systematisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr eller på anden måde«, jf. hertil direktivets betragtning 13. Af direktivets betragtning 17 følger endvidere, at begrebet database bør forstås som omfattende »samlinger af værker, hvad enten de er litterære, kunstneriske, musikalske eller af anden art, eller af materiale som tekst, lyd, billeder, tal, fakta og data«.

Databasebegrebet refererer navnlig til elektroniske databaser, hvor det har sit centrale område, men den legale definition omfatter også ikke-elektroniske (skriftlige og papirbaserede) samlinger. I alle tilfælde er det er afgørende for, om en samling af materiale kan kvalificeres som en »database«, at den er »struktureret systematisk eller metodisk«, og at den »kan konsulteres individuelt«. Heraf følger, at en optagelse af f.eks. et litterært værk ikke som sådan falder ind under begrebet, idet brugeren ikke kan foretage en individuel søgning i indholdet ud fra en af ophavsmanden opstillet systematik. Dette gælder også for værker i elektronisk form, herunder e-bøger, hvor læseren har mulighed for at søge på tilfældige ord, uden at dette gør en e-bog til en database, da materialet ikke er struktureret til individuel søgning. Det følger endvidere direkte af direktivets art. 1, stk. 3, at beskyttelsen efter databasedirektivet ikke gælder for edb-pro-