Edb-direktivet har karakter af lex specialis i forhold til infosoc-direktivet, jf. sag C-128/11: UsedSoft (EU:C:2012:407) og sag C-355/12: Nintendo (EU:C:2014:25), og har betydning for, hvilke undtagelsesregler der gælder (eksempelvis i relation til brugskopiering og dekompilering efter OHL §§ 36-37).
Når det gælder chips (halvlederprodukter), overvejede man også oprindeligt i Danmark at beskytte disse via ophavsretten, men dette er nu udtrykkeligt udelukket, jf. OHL § 10, stk. 2, og i stedet har de fået deres helt eget rettighedssystem (sui generis), jf. lovbkg. nr. 222 af 26. februar 2017 (baseret på et EU-direktiv herom, som giver medlemsstaterne et ganske stort spillerum for valg af beskyttelsesform). Dette udelukker imidlertid ikke, at chips tillige kan opnå beskyttelse efter patentlovgivningen, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, og i bund og grund har halvlederteknologien da også opfindelsens karakteristika. Af flere grunde har erhvervslivet her i landet nærmest ikke benyttet sig af den særlige mulighed for eneretsbeskyttelse af chips, men har i stedet benyttet patentvejen eller simpelthen satset på en konkurrencefordel som »first mover«, og for en praktisk betragtning er chipsbeskyttelsen derfor ret uinteressant.
Også for databaser er der indført en særlig beskyttelse sui generis (baseret på databasedirektivet fra 1996), som dog her er inkorporeret i ophavsretsloven, selv om der er tale om to principielt forskellige rettighedstyper. Den særlige databasebeskyttelse udelukker samtidig ikke, at sammenstillingen eller systematiseringen af en databases indhold kan udtrykke en sådan grad af originalitet, at databasen i sig selv også kan nyde beskyttelse efter ophavsretslovens almindelige regler, dvs. udgøre en egentlig ophavsrettighed.
2.1. Nærmere om computerrelaterede opfindelser og patenter
Selv om software (»programs for computers«) ikke som sådan (»as such«) kan udgøre en patenterbar opfindelse, jf. PTL § 1, stk. 2, nr. 3, og EPK art. 52, stk. 2 og 3, har man dog efterhånden længe i Den Europæiske Patent Organisation (EPO) – som også udstikker linjerne for den nationale patentmyndighed (PVS) – fortolket de patentretlige regler derhen, at et computerprogram kan patenteres indirekte som en bestanddel af computerimplementerede opfindelser (tekniske produkter eller fremgangsmåder), hvor det er det indbyggede programs særlige egenskaber, som i sig selv giver opfindelsen teknisk karakter, jf. Board of Appeal i sagerne T 1173/97: IBM, T 258/03: Hitachi og T 424/03: Microsoft. Linjen er i 2010 blevet bekræftet af Enlarged Board of Appeal i G 3/08.