gælder en længste bindingsperiode på 6-7 måneder, er beskyttelsespræceptiv, jf. § 28, stk. 5, og § 33, dvs. at der ikke kan aftales en længere bindingsperiode eller et længere opsigelsesvarsel.
Såfremt der i henhold til aftalevilkårene sker automatisk forlængelse af aftalen, anses aftaleforholdet som en umiddelbar fortsættelse af den oprindelige aftale. Forbrugeren vil herefter ikke kunne underkastes en ny bindingsperiode, hvis den oprindelige aftale har været omfattet af § 28, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.
Se Forbrugerombudsmandens sag nr. 11/07642. En forbruger havde tegnet abonnement på et blad for et halvt år. Da perioden var udløbet, modtog forbrugeren et nyt blad og et girokort for levering af blade for det næste halve år. Udgiveren ikke kunne fastholde forbrugeren i yderligere 6 måneder, jf. nu § 28, stk. 1, dvs. at forbrugeren kunne opsige abonnementet med en måneds varsel.
3. Fortrydelsesret
For en forbruger, som ønsker at komme ud af en abonnementsaftale, vil det ofte være muligt at benytte sig af den fortrydelsesret, som er hjemlet i forbrugeraftalelovens kapitel 4. Forbrugeren kan træde tilbage fra aftalen uden angivelse af årsag, jf. § 19, stk. 1, 2. pkt., og uden at pådrage sig andre omkostninger end dem, der følger af § 22, stk. 3 (om eventuelle ekstra omkostninger, som har været forbundet med f.eks. ekspreslevering el.lign.), § 24 (bl.a. om omkostninger til returnering af leverede varer) og § 25 (om forbrugerens pligt til at betale for den del af en tjenesteydelse, der måtte være leveret), jf. § 19, stk. 1, 3. pkt. 3434. Jf. Betænkning nr. 1540/2013 om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder s. 202, 214 og 429 og FT 2013-14, tillæg A, L 39 s. 76, 79 og 152. Fortrydelsesretten kan udøves, uden at forbrugeren skal godtgøre, at den ydelse, den erhvervsdrivende har leveret, er mangelfuld, eller at aftalen er indgået under omstændigheder, hvor der foreligger vildledning, f.eks. fordi den erhvervsdrivende har tilsidesat sin oplysningspligt osv. Udøvelse af fortrydelsesret kan dermed i mange tilfælde være den »nemmeste« løsning for forbrugeren. 3535. Om fortrydelsesret se Susanne Karstoft: Forbrugeraftaleloven med kommentarer (2018) s. 433 ff.
Der må hvad angår fortrydelsesretten skelnes mellem, om der er tale om en »egentlig abonnementsaftale«, dvs. en aftale, hvorefter forbrugeren