Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

ikke kun på det påklagede spørgsmål og var også berettiget til at ændre afgørelsen om anerkendelse til det materielt korrekte resultat.

Landsretten gav Ankenævnet for Patienterstatningen medhold med bl.a. følgende begrundelse:

»Landsretten finder, at afgørelserne efter deres indhold er delafgørelser, der er truffet løbende som led i den samlede afgørelse af A’s erstatningssag. Ved behandlingen af A’s klage over [Patienterstatningens] afgørelse af 7. marts 2011 var ankenævnet derfor ikke forpligtet til at lægge [Patienterstatningens] afgørelse af 11. marts 2009 uprøvet til grund, selvom ingen af [Patienterstatningens] tidligere afgørelser var påklaget til nævnet. Ankenævnet kunne derimod, som også antaget i Højesterets dom af 10. februar 2005 (U 2005.1520 H), træffe den afgørelse, som nævnet anså for materielt rigtig, også selvom dette indebar, at ankenævnet ændrede afgørelsen af 11. marts 2009 om bl.a. erstatningspligten til skade for A.«

A indbragte landsrettens dom for Højesteret. Begge parter gjorde samme synspunkter gældende for Højesteret, der således ligesom landsretten skulle tage stilling til, om Ankenævnet for Patienterstatningen var berettiget til som sket i afgørelsen af 30. januar 2012 at ændre/ophæve Patienterstatningens afgørelser til skade for A.

3.3. Højesterets vurdering

Det kan være hensigtsmæssigt et indlede med at redegøre for det retskildemæssige grundlag, som Højesteret traf sin afgørelse på. ¹⁰³⁵1035. Det væsentligste retskildegrundlag er nærmere angivet i note 1 til UfR 2016.3276.

Spørgsmålet om Ankenævnet for Patienterstatningens mulighed for at ændre en klage til skade for klageren (reformatio in pejus), således som det skete i afgørelsen af 30. januar 2012, var hverken reguleret i den dagældende lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet eller omtalt i forarbejderne til loven. ¹⁰³⁶1036. Som nærmere anført nedenfor blev spørgsmålet om reformatio in pejus omtalt i forbindelse med en lovændring i 2014. Spørgsmålet skulle derfor afgøres på andet grundlag.

Såvel Ankenævnet for Patienterstatningen i sin afgørelse af 30. januar 2012 som parterne og landsretten var inde på Højesterets dom fra 2005 (UfR 2005.1520). Sagen angik den dagældende patientforsikringslov. Patienterstatningen traf den 15. november 1996 afgørelse om, at patienten var berettiget til erstatning efter loven i anledning af behandlingen på Centralsygehuset i Næstved, hvor patienten var indlagt til observation for