pålæg fra Datatilsynet om at revidere sin information, at det vil komme på tale at anvende bøder. Selvom dette er tilfældet, er forordningens intention på dette punkt god og udtryk for et rimeligt forsøg på at reducere forståelseskløften.

Som tidligere fremhævet er forordningen i sig selv et kommunikativt misfoster, der er utilgængeligt også for reguleringens hovedaktør, den dataansvarlige. Under dette perspektiv er retsforskrifter tit gyselige, men forordningen er utvivlsomt et af de værste eksempler. Man kunne sige, at den er et beskrivelsesproblem i sig selv specielt når det tages i betragtning, at den digitale teknologi rummer mange hemmeligheder for den ordinære dataansvarlige.

Forordningen forsøger dog at bidrage til klarhed ved en udstrakt anvendelse af legaldefinitioner (artikel 4). Formålet med en legaldefinition er at fastslå hvorledes et bestemt begreb, eventuelt en fremgangsmåde eller en teknologi, skal forstås inden for den pågældende retsforskrift. Den letter således tilegnelsen. Anvendelse af legaldefinitioner er omdiskuteret i den forstand, at deres funktion kan være både positiv og negativ. Den positive funktion er afklaringen af de i retsforskriften anvendte begrebers betydning således, at der ydes et bidrag til en ensartet forståelse af de enkelte regler. Det er denne funktion, der har betydning under denne artikels perspektiv. Den negative funktion, der også bør nævnes, knytter an til risikoen for stagneret regelopfattelse. Legaldefinitioner er som andre regler fortolkelige, men de er alligevel ofte mindre dynamiske end så mange andre regeltyper. I nutidens innovative retssystem, hvor retsforskrifter tit udskiftes, er dette ofte ikke et større problem, men i forhold til de EU-retsakter, der på en del områder kun sjældent forandres, kan det være problematisk. Direktivet levede fra 1998 til 2018, og mange spår forordningen en tilsvarende levetid. Anvendelse af legaldefinitioner til at begrænse forståelsesproblemer kan repræsentere en høj pris. Under alle omstændigheder er legaldefinitionen et primært eksempel på et retligt svar på beskrivelsesproblemet.