gen skal træffes »by all or a majority of the arbitrators (including the chairman)«, idet det i section 20(4) videre er bestemt, at den udpegede »chairman« skal have casting vote i tilfælde, hvor der hverken er enstemmighed eller et flertal for en given løsning, f.eks. hvor hver voldgiftsdommer vil tildele en part et forskelligt erstatningsbeløb.

Også her er det en forudsætning, at »chairman« deltager i voldgiftssagens behandling på lige fod med de øvrige voldgiftsdommere.

Sammenfattende kan der ikke herske tvivl om, at begreberne »formand« og »presiding arbitrator« er synonyme og deklaratorisk har samme begrebsindhold og funktion i hvert fald i dansk voldgiftsret. ³⁴⁴344. Den forskelligartede betegnelse genfindes i voldgiftsinstitutternes begrebsdannelse som heller ikke er entydig, uanset at der er tale om samme funktion. Således anvender f.eks. LCIA, SIAC, HKIAC og FAI begrebet »presiding arbitrator«, mens ICC og Voldgiftsinstituttet på engelsk betegner formanden som »president«. SCC og VIAC anvender numere begrebet »chairperson«.

Det samme er som udgangspunkt også tilfældet i forhold til begrebet »chairman« efter AA96, dog bortset fra »casting vote«. Denne sidste omstændighed kan siges at rejse det spørgsmål, om anvendelsen af vendingen »chairman« og ikke »presiding arbitrator« i en engelsksproget voldgiftsaftale, hvor dansk ret gælder for voldgiftsaftalen ³⁴⁵345. Her erindres om, at der i voldgiftssager kan forekomme indtil 3 (måske 5) forskellige lovvalg: For det første den lov der skal anvendes ved løsningen af den materielle tvist (lex causae), for det andet den lov, der regulerer selve voldgiftsprocessen (lex arbitri) og for tredje den lov der gælder for selve voldgiftsaftalens gyldighed og fortolkning heraf. Voldgiftsaftalen anses for en separat aftale i forhold til hovedaftalen, jf. »separabilitetsprincippet«, der generelt finder anvendelse, og som i voldgiftsloven er indeholdt i § 16, stk. 1. Det er dette sidste lovvalg, der er relevant i den foreliggende sammenhæng. Se om disse lovvalg Voldgiftskommentaren s. 372 ff. (særligt s. 374). og/eller lex arbitri, i sig selv er nok til at give den pågældende »chairman« en casting vote i tilfælde af uenighed mellem voldgiftsdommerne.

Dette må afgøres ved en konkret fortolkning af parternes voldgiftsaftale, men kan nok som udgangspunkt afvises. Dog kan det måske ikke ganske udelukkes i tilfælde, hvor parterne har anvendt en engelsk standardkontrakt eller en kontraktform, der typisk anvendes i retsforhold undergivet engelsk ret. Herudover må det formentlig antages, at anvendelsen