dringer paa den oprindelige Kreditor, før han erfarede, at denne havde overdraget Gældsbrevsfordringen. En saadan Begrænsning af Reglen kunde dog skabe Usikkerhed og bør derfor næppe gælde, da Lovordene er ganske almindelige.« – Se også Julius Lassen: Haandbog i obligationsretten, alm. del, 3. udg. (1917-20) s. 743, note 20: »Den omtalte Adgang til at benytte til Modregning Krav, der er ere erhvervede paa Cedenten efter Transporten kan næppe indskrænkes til Krav, der er erhvervede ved Retshandel.«
Krav, som grunder sig på kreditsælgerens misligholdelse af en aftale – eksempelvis krav på erstatning eller afslag i købesummen – anses normalt for stiftet ved indgåelse af aftalen og ikke først ved misligholdelsen. 885885. Jf. Torsten Iversen: Obligationsret, 3. del, 3. udgave (2018) s. 122 om den almindelige regel. Se specielt i relation til GBL § 28, Lynge Andersen, Møgelvang-Hansen og Anders Ørgaard: Gældsbrevsloven med kommentarer, 3. udg. (2017) s. 196, Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Lars Henrik Gam Madsen: Panteret, 5. udg. (2015) s. 563, Lars Hedegaard Kristensen: Erhvervsfinansieringsret (2003) s. 200 f. og Lars Henrik Gam Madsen i TfR 2018 s. 305. Se også Julius Lassen: Haandbog i Obligationsretten, alm. del, 3. udg. (1917-20) s. 842 (særligt i relation til forældelse). – Se nærmere nedenfor i note 19 om den tilsvarende opfattelse i norsk litteratur. Det sidste synspunkt er dog hævdet af bl.a. Viggo Hagstrøm: Obligasjonsrett, 2. udg. (2011) s. 755, der med henvisning til Rt 1992.504 udtaler, at gjeldsbrevloven § 26 (svarende til GBL § 28) må fortolkes således, at krav, som grunder sig på misligholdelse af kontrakt, først opstår og forfalder ved misligholdelsen. Opfattelsen ses ikke at være støttet på meget andet, end at antagelsen af det modsatte ville være »kunstig«. Dommen er omtalt nedenfor i afsnit 4, herunder med en nærmere begrundelse for, at erstatningskrav i anledning af en misligholdelse anses for stiftet (erhvervet) ved aftalens indgåelse (og ikke ved misligholdelsen), jf. litteraturhenvisningerne i note 1.
2. Kort om afgrænsningen mellem indsigelser og modkrav
Som nævnt gælder der begrænsninger i en fakturaskyldners modregningsadgang, jf. GBL § 28, som ikke gælder, når fakturaskyldnerens betalingsvægring er begrundet i indsigelser, der bevares, jf. GBL § 27 og ovenfor.
Det er enkelt at give eksempler på tilfælde, som behandles efter reglerne om indsigelser: Der kan eksempelvis være tale om et krav foranle-