Højesterets rolle som præjudikatdomstol gør det særligt vigtigt, at Højesterets domme er tilgængelige for alle. Dommene offentliggøres og kan normalt læses (sammen med et resumé og underinstansernes afgørelser) på Højesterets hjemmeside ca. 30 minutter efter, at de er afsagt.

Hvis man vender sig mod selve udformningen af begrundelsen, er det kendetegnende, at Højesteret i dag lægger stor vægt på, at den begrundelse, der gives for resultatet, er fyldestgørende og klar og skrives i et sprog, der ikke tynges af kancellistil eller i øvrigt af unødvendige ord, vendinger eller omsvøb. Bortset fra områder, hvor der anvendes tekniske udtryk, og hvor præcisionen går tabt ved »oversættelse« af fagtermer, tilstræbes det at skrive begrundelsen i et dagligdags sprog. Selv om der kan være variationer, også afhængigt af bl.a. sagens karakter og kompleksitet, har der således i de senere år kunnet ses en udvikling hen i mod en mere ligefrem og moderne skrivestil. Højesterets afgørelser skal kort sagt være »velbegrundede og til at forstå«. ²¹⁷217. Jf. Børge Dahl og Jens Peter Christensen i Lov Sannhet Rett – Norges Høyesterett 200 år (Tore Schei, Jens Edvin A. Skoghøy og Toril M. Øie, red.), 2015, s. 43 ff., især s. 53. Højesterets præmisser er bl.a. omtalt hos Torben Jensen, Højesteret og retsplejen, 1999, s. 373 ff.

Ved skrivning af præmisser vil Højesteret typisk forsøge at formidle sin begrundelse og sit resultat i form af en relativt kortfattet angivelse sagens centrale tema(er), efterfulgt af en angivelse af sagens retlige ramme og en redegørelse med inddragelse af det relevante faktum for, hvorledes Højesteret bedømmer de enkelte spørgsmål, og hvad dette samlet set fører til med hensyn til de påstande, parterne har nedlagt. Dommen fremstår sædvanligvis koncentreret og uden staffage.

Som et illustrativt eksempel på opbygning af præmisser og skrivestil i Højesteret følger nedenfor Højesterets begrundelse i den såkaldte Kølendorf-sag, U 2016.1870: