stillet sådanne spørgsmålstegn, og selvom direktivet og den korresponderende persondatalov (429/2000) har haft en vis gennemslagskraft, har disse spørgsmålstegn ikke været kritiske, og reguleringens praktiske virkninger har været forholdsvis begrænsede. Selvom der ikke her i landet findes systematiske undersøgelser, er det et almindeligt indtryk, at persondatarettens gennemslag ikke har været stort, og ofte er dens regler bevidst eller ubevidst blevet negligeret. På overfladen har denne regulering været kendt, men dens fulde dimensioner har næppe været erkendt, og under alle omstændigheder har dens enkelte regler langt fra altid været overholdt.

Historiens næste fase er persondataforordningen (2016/679), der har været på alles læber, siden den så dagens lys, og som har virket fra 25. maj 2018. ⁷7. Se i det hele om forordningen Peter Blume: Den nye persondataret (2. udg. København 2018). Forordningen er en trofast fortsættelse af direktivet og medfører således ikke et nyt paradigme. Behandling af persondata er fortsat omdrejningspunktet, og forordningen kan karakteriseres som en opdatering, der let begrundes med, at informationssamfundet 2016 (= 18) er meget anderledes end informationssamfundet 1995 (= 98). Cloud computing og sociale netværk er blot to af mange eksempler på en hastig og uforudsigelig samfundsmæssig og teknologisk udvikling. Samfundet er ændret, men forordningen er trofast, en evolution frem for en revolution, selvom denne konservative karakteristik ikke bør overdrives.

Der er tale om en forordning og ikke et direktiv, hvilket umiddelbart er en væsentlig ændring, men i realiteten er forandringen ikke så stor. ⁸8. Se om problemstillingen Peter Blume, Juristen 2012 p. 57-60. Der er et betydeligt såkaldt nationalt råderum, primært for den offentlige sektor, og mange regler er åbne med frihedsgrader, som giver nationale bevægelsesmuligheder. Det er forståeligt, at det er ganske udpræget at se forordningen karakteriseret som et direktiv i forklædning. Det er måske at sætte sagen på spidsen, men der er også en sandhed i denne iagttagelse.

Tages denne beskrivelse af forordningen for pålydende, kan man naturligt spørge hvorfor alt dette postyr, hvorfor den nærmest uendelige ræk-