Det typiske eksempel, som er nævnt i betænkningen, lovforslaget og også i Højesterets præmisser, er den situation, hvor den ene ægtefælles pensionsordning er mindre end den andens, og der indbetales op til den andens niveau. Den ægtefælle, der har fuldtidsarbejde og i kraft heraf en arbejdsmarkedspension eller lignende, kan altså indbetale til en pension, der giver en højere dækning end den, der gælder for den pågældendes eget fagområde, når dette niveau giver en lavere dækning end den anden ægtefælles. En sygeplejerske, der er gift med en læge, vil således kunne supplere sin overenskomstmæssige dækning op til ægtefællens niveau uden at skulle dele de ekstra indbetalinger.

I lovforslagets bemærkninger er spørgsmålet om periodisering ikke særskilt omtalt, udover at det anføres, at ægtefæller, der ikke er omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, kan indbetale tilsvarende »regelmæssige pensionsbidrag«. Ministeriet tilslutter sig dog generelt udvalgets flertal, og i betænkningen er der flere udsagn, som må forstås som en snæver periodisering. I betænkningen er det således anført, at hvis en ægtefælle samtidig med sin sædvanlige pensionsopsparing foretager en ekstra opsparing, skal værdien af denne ekstra pensionsopsparing indgå i delingen, da den som udgangspunkt bør sidestilles med anden opsparing. Har den ekstra indbetaling til formål at kompensere for, at pensionsopsparingen er påbegyndt i relativt sen alder som følge af, at der slet ikke har været pensionsdækning på ægtefællens arbejdsområde, at der har været beskedne indbetalingsprocenter, eller fordi ægtefællen er kommet sent ind på arbejdsmarkedet, er udgangspunktet stadig, at værdien af den ekstra indbetaling skal indgå i delingen.

Linda Nielsen forholder sig kritisk til denne noget restriktive fortolkning af »rimelige« pensionsordninger. ⁵⁵⁷557. Linda Nielsen og Annette Kronborg som note 1, s. 204. Hun anfører således, at det efter hendes opfattelse kunne være mere nærliggende at acceptere de forhøjede bidrag som rimelige på samme måde som de grupper (piloter, balletdansere, sangere og lignende), der har et kortere opsparingsforløb, i hvert fald hvor de forhøjede bidrag skyldes, at pensionsopsparingen er påbegyndt i en relativt sen alder. Man kunne da også nemt få den tanke, at den ægtefælle, der holder sig inden for niveauet for en sædvanlig pension, i vidt omfang måtte fordele sine indbetalinger, som det bedst passede,