Når en pensionsrettighed kan udtages forlods, vil den anden ægtefælle have mulighed for at opnå pensionskompensation efter reglerne i ÆFL §§ 44-45, ligesom der kan blive tale om kompensation efter de almindelige regler i ÆFL §§ 41-42.

Reglen i ÆFL § 44 om fællesskabskompensation vil kunne komme på tale, når den anden ægtefælle har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsopsparing for den pågældende, og dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. Der er tale om et erstatningslignende synspunkt for ægtefællernes fælles valg, lidt på linje med det »samlivsskadesynspunkt«, der gælder ved ægtefællebidrag, og opgørelsen af kompensationsbeløbet vil tage udgangspunkt i de beløb, en ægtefælle ville have opsparet til pension, hvis den pågældende ikke havde været på deltid, haft orlov eller været hjemmearbejdende. Kompensationsbeløbet kan højst udgøre halvdelen af pensionsforskellen mellem ægtefællerne, og kun pensionsopsparingen af delingsformuen (formuefællesskabet) og under ægteskabet er afgørende. Ifølge bemærkningerne skal der være et væsentligt pensionstab og ægtefællen skal selv bære halvdelen af pensionstabet. Hertil kommer yderligere en række betingelser, der er opstillet i motiver og teori.

Det hypotetiske islæt og de mange ekstra og vanskeligt dokumenterbare betingelser, gør selvsagt opgørelsen af kompensation næsten umulig at foretage, og bestemmelsen anvendes stort set ikke i praksis. Der findes dog enkelte byretsdomme, der har tildelt kompensation i intervallet 25.000 til 100.000 kr. men landsretsdommene har afvist pensionskompensation, se UfR 2012.1075 Ø og UfR 2013.1951 V.

Reglen i ÆFL § 45 om rimelighedskompensation har til formål at forhindre, at en ægtefælle, der enten slet ikke har en pensionsordning eller kun har en beskeden pensionsordning, efter et længerevarende ægteskab bliver stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende. Den finder anvendelse ved langvarige ægteskaber – normalt mere end 15 år – og er baseret på en pensionssammenligning mellem ægtefællernes forhold. Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal ydes kompensation, skal der tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt. Der er i bemærkningerne til loven indlagt en meget lang række betingelser og begrænsninger, som bl.a. omfatter et samlet pensionsloft for ægtefællen på 135.000 kr. (pristalsreguleret), en begrænsning til det pen-