beskyttet i alle sine udtryksformer, jf. OHL § 2, stk. 1, herunder som kildekode såvel som maskinkode, og i analog form såvel som digital form. Også forberedende designmateriale er omfattet af programbegrebet, hvis det er af en sådan karakter, »at et edb-program på et senere stadiumkan være resultatet heraf«, jf. edb-direktivets betragtning 7. De pågældende funktioner, som computeren ved hjælp af programmet sættes i stand til at udføre, er derimod ikke omfattet af programbegrebet, jf. sag C-406/10: SAS (EU:C:2012:259) – men kan efter omstændighederne tænkes at være patenterbareC-406/10\: SAS (EU\:C\:2012\:259) !
Et programs brugergrænseflader (»feel and look«), dvs. den grafiske/interaktive grænseflade, der muliggør brugerens kommunikation med programmet (skærmbilledet, ikoner på skrivebordet m.v.), er heller ikke omfattet af programbegrebet, men kan være beskyttet som et almindeligt litterært eller kunstnerisk værk efter OHL § 1, stk. 1, såfremt grænsefladen (f.eks. skærmbilledet) opfylder de sædvanlige krav hertil (efter infosoc-direktivet), jf. sag C-393/09: BSA (EU:C:2010:816).
Ud over programbegrebet kan også værkshøjdekravet her give anledning til tvivl. Omdrejningspunktet er ifølge edb-direktivet alene et krav om originalitet, jf. art. 1, stk. 3, og selv om det antages, at ophavsrettens almindelige værkshøjdekrav også i øvrigt (efter infosoc-direktivet såvel som Bernerkonventionen) kan oversættes til et krav om, at værket skal være »ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse«, jf. bl.a. sag C-5/08: Infopaq (EU:C:2009:465), må originaliteten uvægerligt orientere sig i en meget mere »teknisk« retning, og originalitetsbedømmelsen bliver følgelig de facto en anden.
Samtidig følger det direkte af edb-direktivets betragtning 8, at de kriterier, der skal lægges til grund for at afgøre, om et program er et originalt værk eller ej, hverken bør omfatte afprøvning af programmets »kvalitetsmæssige« eller »æstetiske« værdi. Beskyttelsen er altså knyttet til et originalitetskrav, men ikke til et kvalitetskrav hverken i teknisk eller æstetisk henseende. Heraf følger dels, at det originalitetskrav, der opstilles for computerprogrammer, er ganske forskelligt fra kravet om opfindelseshøjde i patentretten, og dels at der her lige så lidt som for andre ophavsretlige værker opereres med krav om en særlig litterær eller æstetiske »kvalitet«. Også dårlige computerprogrammer kan opnå ophavsretlig beskyttelse, selv om det næppe er så interessant.
2.3. Nærmere om computerspil og sammensat materiale
Computerspil er (i hvert fald af nogle) blevet anset for beskyttet som et computerprogram (efter edb-direktivet). I dag er det imidlertid slået fast i EU-domspraksis, at computerspil (»videospil«), selv om de indeholder et computerprogram, består af sammensat materiale, som også inkluderer billed- og lyddele, der, uanset at også disse dele er indkodet på programme-