anvendelse af DLT i smartkontrakter. I afsnit 4 gives nogle eksempler på igangværende smartkontrakt-DLT-projekter. Og i afsnit 5 voves et forsigtigt kig fremad – her ses også på farerne for jurister, hvis de ikke forstår teknologien og byder ind med de rette løsninger og værktøjer.

Formålet er ikke at foretage en tilbundsgående analyse af bestemte aspekter, men at forklare den tekniske baggrund og se på den nye teknologis muligheder og udfordringer – også i en juridisk kontekst. Samtidig er det håbet, at artiklen hermed kan inspirere og indbyde til yderligere forskning på området.

Bitcoin er en digital (krypto)valuta, som er kendetegnet ved, at transaktioner registreres i en såkaldt blockchain. ¹¹⁴114. Se om kryptovalutaer E Elgebrant, Kryptovalutor – Särskild rättsverkan vid innehav av bitcoins och andra liknande betalningsmedel (Wolters Kluwer, 2016), som er anmeldt af MB Andersen i U 2017B, s. 115. Simpelt forklaret udgøres en blockchain af datablokke (blocks) i kæde (chain):

Den samlede kæde udgør en liste over registrerede transaktioner i kædens levetid. Det er som sådan ikke videre epokegørende: Enhver bankkonto kan opgøres som en kæde af transaktioner.

Det nyskabende ved blockchain skal findes i DLT, som giver transparens med hensyn til dataopbevaring og transaktioner. Grundtanken er, at hele kæden (med såvel nye som historiske data) skal være offentlig og kunne læses af alle, som måtte have en interesse heri. Deltagelse er frivillig og kræver ikke tilladelse af andre deltagere. ¹¹⁵115. Bitcoins blockchain kan således kaldes public eller permissionless, jf. herom M Vukolić, »The Quest for Scalable Blockchain Fabric: Proof-of-Work vs. BFT Replication«, i J Camenisch og D Kesdoğan (red.), Open Problems in Network Security (Springer, 2016) s. 112-125, tilgængelig på <http://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-319-39028-4 _9>. Når flere downloader samme kæde, vil den komme til at eksistere flere steder. Kæden findes så