databeskyttelsesforordningen og loven. 188188. L 68, s. 165. I forordningens præambelbetragtning 148 er tilsvarende anført, at »mindre overtrædelser« kan udløse en irettesættelse i stedet for en bøde.
Det følger af forarbejderne til § 41, at straffelovens kap. 10 om straffens fastsættelse finder anvendelse, medmindre disse bestemmelser strider med forordningens art. 83, stk. 2. 189189. L 68, s. 163. De almindelige kriterier for fastlæggelse af straffens størrelse i straffelovens §§ 81 og 82 skal således også anvendes i straffesager om persondatakrænkelser.
3. Straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser190. For en nærmere gennemgang af reglerne om freds- og ærekrænkelser henvises til speciallitteraturen. Se f.eks. Søren Sandfeld Jakobsen & Sten Schaumburg-Müller, Medieretten, Djøfs Forlag, 2013, s. 157 ff. og Gorm Toftegaard Nielsen, Thomas Elholm & Morten Niels Jakobsen, Kommenteret straffelov, speciel del, 11. udgave, Djøfs Forlag, 2017, s. 501 ff.
Straffelovens kap. 27 om freds- og ærekrænkelser indeholder en række bestemmelser, der beskytter forskellige aspekter af privatlivet og personligheden. Enkelte af bestemmelserne beskytter det fysiske privatliv og lader gerningsindholdet tage udgangspunkt i et fysisk faktum. Dette gælder eksempelvis forbuddet mod at unddrage andres deres (fysiske) breve mv. i § 263, stk. 1, nr. 1, forbuddet mod at skaffe sig adgang til andres gemmer i § 263, stk. 1, nr. 2, 191191. Begge bestemmelser dækker dog også digitale medier. og forbuddet mod at skaffe sig adgang til fremmed hus i § 264. Andre bestemmelser beskytter det informatoriske privatliv og har en nærmere angiven behandling af information som udgangspunkt for gerningsindholdet. Det gælder bl.a. forbuddet mod uberettiget at skaffe sig adgang til andres informationer i it-systemer i § 263, stk. 2 (»hackerbestemmelsen«), forbuddet mod uberettiget at videresprede privatoplysninger og billeder i § 264 d og forbuddet mod ærekrænkelser i § 267 ff. Det er straffelovens bestemmelser om det informatoriske privatliv, der ofte vil overlappe med den persondataretlige regulering, og som derfor er genstand for det følgende.
Også andre bestemmelser i straffeloven end reglerne om freds- og ærekrænkelser kan efter omstændighederne have overlap med de persondataretlige regler. Det gælder