Sigtet med det følgende er at redegøre for nogle af de overvejelser, der ligger bag udarbejdelsen og udformningen af Højesterets domme. Hensigten er ikke at forsøge at overbevise kritikere om, at den tilgang, Højesteret anvender, er den eneste rigtige, og at andre måder at gribe opgaven an på er mindre egnede. Tanken har imidlertid været, at det i alle tilfælde kan være nyttigt at kende til nogle af de betragtninger, der ligger bag de valg, som Højesteret træffer, når dommene skrives. 212212. Domsskrivning i Højesteret er tidligere behandlet af bl.a. Lene Pagter Kristensen i Højesteret – 350 år (Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm og Ditlev Tamm, red.), 2011, s. 137 ff., især s. 171 ff. Det anf. st., s. 188, note 55, findes henvisninger til litteratur om emnet. Der kan herudover henvises til Thøger Nielsen i Højesteret 1661-1961 (Povl Bagge, Jep Lauesen Frost og Bernt Hjejle, red.), 1961, bind 1, s. 521 ff.
Kernen i fremstillingen i det følgende er den del af dommene, som indeholder Højesterets begrundelse (præmisser). Begrundelsen skal imidlertid læses i den sammenhæng, de indgå i, og jeg vil derfor indledningsvis omtale de dele, Højesterets domme består af, før man når til begrundelsen.
Der har i tidens løb været sagt og skrevet meget om domsskrivning, herunder om dommes længde og læsevenlighed. De senere år har datateknologien muliggjort, at selv betydelige antal af domme kan sammenlignes og systematiseres. I fremstillingen Kriterier for »gode« begrunnelser, Working Paper, Norges Bank, gengiver Jan Fredrik Qvigstad og Tore Schei (tidligere norsk højesteretspræsident) bl.a. resultatet af en databaseret empirisk test af dommes længde og læsbarhed foretaget af Norske Banks forskningsafdeling. Ved testen, som er kendetegnet ved brugen af algoritmer, er anvendt et indeks baseret på den såkaldte Flesch-Kincaid grade level. Efter denne metode udtrykker en score på f.eks. 12, at der kræves 12 års skolegang for at forstå teksten. De nordiske højesteretter ligger på en score på mellem 8 og 10 med den danske Højesteret i top som den mest krævende og med den svenske Högsta Domstolen som den lettest forståelige. Den bekymring, som dette måtte give anledning til fra dansk side, træder måske lidt i baggrunden, når henses til, at dommene fra EU Domstolen kræver næsten 20 års skolegang for at blive forstået (sic).
2. Lidt om højesteretsdommes opbygning
Efter retsplejelovens § 218 a skal domme indeholde parternes påstande og en fremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer, samt angive de faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme i borgerlige sager skal