Den Tredje Mand
Advokat (Danmark) og solicitor (England & Wales) Niels Schiersing, FCIArb/C.arb., Arbitration Chambers London & Hong Kong
Titlen på dette indlæg er inspireret af en film, nemlig Carol Reeds mesterværk »Den Tredje Mand« fra 1949 om sortbørshandel i efterkrigstidens Wien og med Orson Welles i hovedrollen som Harry Lime. Ud over selve filmen er også melodien Harry Lime Theme spillet af Anton Karas på citar udødelig.
I voldgiftsklausuler på dansk, respektive engelsk ses anvendt vendinger som »formand«, »opmand«, »chairman«, »presiding arbitrator«, »umpire« og »referee« anvendt om voldgiftsrettens tredje medlem, uden at parterne måske altid har foretaget en nærmere refleksion over begrebernes indhold. Uanset at den pågældendes rolle må afgøres konkret, analyserer forfatteren i artiklen det retlige udgangspunkt (såfremt et sådant overhovedet findes) for hvert begreb, og det konkluderes, at der er tale om tre forskellige, om end beslægtede, roller.
1. Indledning
Voldgiftsklausuler i kommercielle kontrakter betegnes traditionelt som »midnight clauses«, hvorved forstås, at voldgiftsklausulen ikke gøres til genstand for intense drøftelser mellem parterne. Ikke helt sjældent indsættes voldgiftsklausulen som en bestemmelse sidst i aftaledokumentet baseret på klausulen i det paradigma, som koncipisten har liggende i vidensbanken for det pågældende område eller det standarddokument, der måske gennem længere tid har været anvendt af koncipisten.
I international sammenhæng er det engelske sprog fremherskede inden for de fleste betydende kommercielle områder, og engelsk er endvidere er lingua franca indenfor voldgift. Også den anglo-amerikanske konciperingsstil med meget detaljerede kontraktsbestemmelser er internationalt utvivlsomt den mest anvendte inden for de fleste retsområder af kommerciel karakter. Der vil i lyset af ikke mindst disse forhold ganske ofte være tale om, at engelsk er kontraktsprog også i kontrakter mellem