ven og straffeloven og om håndhævelsen af reglerne, der drøftes i det følgende.

Det netop beskrevne overlap mellem de persondataretlige regler og straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser kan også udtrykkes sådan, at straffelovens regler selvstændigt kriminaliserer behandling af personoplysninger i særligt kvalificerede situationer. Hermed rejses en klassisk EU-retlig problemstilling: I hvilket omfang giver EU-retsakten rum for særskilt og afvigende national regulering? Eller formuleret på en anden måde i den konkrete kontekst: I hvilket omfang kan der ved siden af persondataforordningen eksisterer nationale strafferetsregler, der strafsanktionerer visse former for behandling af personoplysninger?

En forordning har direkte virkning og skal ikke implementeres i national ret. Som udgangspunkt må medlemsstaterne ikke foretage nogen form for gennemførelsesforanstaltninger eller foretage andre dispositioner, der er egnet til at skjule reglernes EU-retlige oprindelse. ¹⁹⁵195. Jf. Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen og Jens Hartig Danielsen, EU-Retten, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, s. 96 med henvisning til praksis fra EU-Domstolen. Dette udgangspunkt medfører dog ikke et absolut forbud mod nationale strafferegler, som har et genstandsfelt, der overlapper med forordningens.

Som beskrevet er Danmark forpligtet til at indføre et persondataretligt bødesystem, der er lige så effektivt som det administrative bødesystem, der indføres med forordningens art. 83. Herudover fastslår forordningen i art. 84, at »[m]edlemsstaterne fastsætter regler om andre sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, navnlig overtrædelser, som ikke er underlagt administrative bøder i henhold til artikel 83, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning«. Bestemmelsen i art. 84 giver medlemsstaterne meget vide ramme for selv at fastsætte strafsanktioner for overtrædelse af reglerne. Dette er også understreget i præambelbetragtning 149, hvorefter »medlemsstaterne bør kunne fastsætte reg-